Leg og design som modstand i et effektivt system

Hvordan designer man, når målet ikke er effektivisering, men menneskelighed? Når løsningen ikke nødvendigvis er at fjerne det svære, men at skabe rum for at være i det?

Med sin udnævnelse som lektor på Designskolen Kolding sætter Sofie Kinch fokus på leg som en handlingsorienteret og etisk designpraksis i mødet med sårbarhed og sygdom. Hendes forskning bevæger sig ind i sundhedsvæsenet og andre institutionelle rammer, hvor børn og unge ofte har mindst indflydelse og undersøger, hvordan legende design kan åbne for nye former for deltagelse, dialog og håb:

- Som lektor i Play Design arbejder jeg med, hvordan designere kan engagere sig i situationer præget af sårbarhed, ulighed og magt. De sidste to år har jeg ledet forsknings- og udviklingsprogrammet Playful Care i regi af Lab for Play Design på Designskolen Kolding, og mit arbejde er først og fremmest til for dem, der har mindst indflydelse på de systemer, de er en del af: børn, unge og familier i sårbare livssituationer. Det kan for eksempel handle om, hvordan unge med psykisk sygdom kan inddrages i samtaler om medicinering, eller hvordan pre-teens kan støttes i at navigere i et tabuiseret pornoforbrug.

- Legen har et særligt potentiale i sundhedsvæsenet, fordi den kan bruges som en designstrategi til at åbne op for nye former for deltagelse og dialog, som ellers er vanskelige at etablere i institutionelle rammer. Legen gør ikke nødvendigvis situationer mere sjove eller mindre alvorlige, men kan til gengæld gøre svære situationer mere håndterlige for dem, der er i dem, forklarer Sofie Kinch.

At insistere på børn og unges perspektiver
Sofie Kinchs arbejde handler særligt om at insistere på børns og unges perspektiver i systemer, der ofte er designet til voksne med fokus på behandlingens progression. Gennem legende og omsorgsfulde designpraksisser håber hun at kunne bidrage til at børn og unge ikke blot tilpasses behandlingssystemerne, men får mulighed for at deltage, forhandle og skabe mening ud fra et fælles udgangspunkt.

- Som legedesigner i sundhedsvæsenet arbejder jeg bevidst med at skabe betingelser for, at legen kan opstå både i de planlagte og spontane møder. Gennem fx design af mikroforstyrrelser udfordrer jeg vante roller, narrativer og handlingsmønstre og skaber små forskydninger i ellers fastlåste situationer. Disse forskydninger kan vække nysgerrighed, aktivere fantasien og skabe midlertidige pauser i sygdommens alvor. Og det mener jeg er vigtigt for at give børn og unge mulighed for at deltage i deres sygdom eller behandling på egne præmisser, siger Sofie Kinch.

Redefinering af designs rolle
Sofie Kinch håber, at hendes arbejde kan bidrage til et skifte i, hvordan vi forstår designs rolle i samfundet:

- Når jeg underviser, er jeg interesseret i at redefinere designerens rolle og gøre op med den lineære og rationelle tænkning der har præget vores fag siden oplysningstiden. Vi står over for en fremtid, der ikke kun kalder på smarte løsninger, men i høj grad også på ansvarlig deltagelse i en verden, der er kompleks, uafklaret og dybt relationel, siger Sofie Kinch.

I øjeblikket er hun særligt optaget af designeres etiske praksis i mødet med sårbarhed og usikkerhed. Hvordan designer vi, når vi ikke kan love forbedring, effektivisering eller entydigt “positive brugeroplevelser”? Hvordan arbejder vi med fremtider, vi ikke ønsker os (sygdom, handicap, ulighed, tab af kontrol) uden at reducere dem til cases eller problemer, der skal løses?

- Det er vigtigt netop nu, fordi både designuddannelser og velfærdssystemer er under pres fra accelererende teknologier, standardisering og krav om målbar effekt. I den kontekst bliver det afgørende at insistere på design som en praksis, der kan rumme tvivl, relationer og omsorg. Og at vi som designere er opmærksomme på at skabe plads til menneskelighed, dér hvor den ellers risikerer at forsvinde, forklarer Sofie Kinch.

Fra arkitekt til designforsker
Sofie Kinchs vej til en titel som lektor på Designskolen Kolding har ikke været lineær. Hun er uddannet arkitekt, har arbejdet fem år i tekstilbranchen og har i knap ti år været tilknyttet Datalogisk Institut på Aarhus Universitet. Hendes arbejde på Designskolen Kolding kredser om, hvordan legende og æstetiske designprocesser kan skabe rum for deltagelse, når ord ikke slår til:

- Jeg arbejder ofte med brugeroplevelser, samskabende design, stemninger, interiørdesign og CMF, og jeg er samtidig dybt optaget af, hvordan digitale teknologier som VR og AI kan indgå mere kvalificeret i designprocesser. Lektorudnævnelsen giver mig mulighed for at arbejde mere sammenhængende med undervisning og forskning som gensidigt afhængige praksisser. I undervisningen betyder det, at jeg i højere grad kan invitere de studerende ind i igangværende forskningsspørgsmål og lade undervisningen fungere som et eksperimenterende rum for vidensproduktion, snarere end som formidling af færdig viden, siger Sofie Kinch.

Indflydelse og aftryk
Når man spørger hende, hvad hun håber at kunne bidrage med som lektor, som hun ikke kunne før, svarer hun:

- Som lektor har jeg nu et tydeligere mandat til at sætte retning for Designskolen Kolding – ikke kun gennem konkrete projekter, men i forhold til, hvordan vi forstår og praktiserer Play Design som fagligt felt. Det giver mig mulighed for at arbejde mere langsigtet med forskningsopbygning, partnerskaber og metodisk fordybelse, særligt i krydsfeltet mellem design, leg og omsorg. Derudover håber jeg at kunne bidrage mere aktivt til at forme rammerne for, at vi som designere kan engagere os i og skabe nye arbejdspladser inden for velfærdsinstitutionerne.

- For de studerende på Designskolen Kolding håber jeg, at mit arbejde giver dem både mod og metode til at blive i kompleksiteten. At de lærer at forstå lege design som noget der ikke let eller overfladisk, men som en seriøs og etisk måde at undersøge verden gennem kroppen, sanserne og vores relationer. Og at de forlader uddannelsen med en skærpet bevidsthed om at legedesign altid har konsekvenser, også når intentionerne er gode, og at deres ansvar som designere netop ligger i at tage dette alvorligt, slutter hun.