
Opråb til politikere og erhverv: Unge designere kan mere, end I tror
Debatindlæg bragt i Børsen 30. september 2025.
Forfattere:
Karen Marie Hasling, Lektor, ph.d. i design og bæredygtighed på Designskolen Kolding
Else Skjold, Lektor, ph.d. i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi
Linda Nhu Laursen, ph.d., Lektor og forskningsleder i design på Aalborg Universitet
Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Design er i en brydningstid. Det mærkes tydeligt både i designprofessionen og i designuddannelserne, som igennem de seneste år har mødt markante krav om forandring. På Aalborg Universitet (AAU), Designskolen Kolding (DSKD) og Det Kongelige Akademi (DKA) gav særligt den seneste kandidatreform, der har til formål at bringe kandidaterne tættere på erhvervslivet, anledning til refleksion. For som oftest med politiske reformer, som har de bedste intentioner, så har nogen glemt at spørge designuddannelserne, hvad de egentlig gør for at bygge gode broer mellem den nye talentmasse og deres kommende arbejdspladser.
Det er eksempelvis undsluppet den politiske opmærksomhed, at der på alle tre institutioner (og andre lignende) i ganske høj grad inddrages virksomheder i diverse praktik-, uddannelses- og alumni-forløb inden for industrielt design. Herunder forstået som en bred vifte af produktkategorier, der masseproduceres og indgår i industrielle og kommercielle sammenhænge – både interiør, mode, møbler, tekstil, keramik og glas, men også industrielt design som elektronik, medicinsk udstyr, hvidevarer, transportmidler og køkkenudstyr. På alle semestrene på kandidaten i Industriel Design på Aalborg Universitet samarbejder de studerende således med virksomheder – og de få, der ikke gør, starter egen virksomhed. Inden for diverse typer af industrielt design på Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi er der tilknyttet eksterne partnere på langt de fleste forløb, som intensiveres i løbet af uddannelsen. Forståelse for og koblingen imellem produktionen, markedet, brugeren og planeten, er forudsætningen for designuddannelserne.
Der gøres allerede rigtig meget fra uddannelsesinstitutionernes side for at udvikle uddannelser i samspil med samfundets og herunder virksomhedernes behov. Alligevel virker det til, at politikerne i mindre grad ved, hvad der egentligt undervises i, og hvordan det kan komme virksomheder til gavn. Og måske netop derfor er der tilbagevendende politiske idéer om, hvad vores kandidater kan – men i højere grad også, hvad de ikke kan. Derfor ønsker vi med dette indlæg at benytte lejligheden til at fortælle, hvad vores undervisning går ud på - og hvorfor.
Fra et tidligere fokus på at designe brugbare og æstetiske genstande, har den bæredygtige og cirkulære omstilling fundamentalt ændret designerens rolle og praksis. I dag handler designuddannelser stadig om materialer og formgivning, vi laver trods alt fysiske produkter. Men det handler også om at forstå komplekse systemer og at navigere i krydsfeltet mellem teknologi, etik og politik, og derved bidrage til samfundets grønne omstilling.
Designere skal operere i en kompleks verden, hvor produktion og marked ofte er globalt distribueret og stadig defineret af et gammelt paradigme: masseproduktion og lineært forbrug. Samtidig stilles der stigende krav om, at alt skal være bæredygtigt – både i materialevalg, produktionsformer og livscyklus. Cirkularitet er en del af løsningen, men det kræver re-design. Ingen virksomhed kan længere drømme om at styre hele værdikæden alene. Derfor skal designere kunne tænke i samarbejder, systemer og langsigtede strategier.
Danmark har en særlig styrkeposition i denne udvikling. Vi har tradition for produkter med lang levetid og emotionel tilknytning. Design af produkter, der kan opdateres, repareres, genanvendes og fremme en bæredygtig omstilling. De studerende får en indgående forståelse af tekniske og økonomiske forhold, der har betydning for produkters levetid samt kasserede materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. Derudover får de indsigt i forbrugernes drømme og behov samt designets rolle i nye cirkulære og bæredygtige forretningsmodeller. De får forståelse for, hvordan design indgår i politiske lovkrav og nye kulturelle fortællinger. Dette er alle elementer i uddannelsernes bestræbelser på at give de studerende strategiske kompetencer, der kan hjælpe virksomheder og organisationer i deres omstillingsarbejde.
Kandidaternes kompetenceprofil er nødvendigvis meget anderledes end hos deres arbejdsgivere, som vi for en stor dels vedkommende selv har uddannet, før der var noget, der hed grøn omstilling, bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Netop derfor er der efter vores vurdering mere end nogensinde behov for, at erhverv og uddannelse har et tæt og godt samarbejde. Det er med afsæt i disse tanker der i de seneste ti år er blevet skruet gevaldigt op for inkludering af virkelighedsnære problemstillinger fra private og offentlige virksomheder, når vi underviser i design. Og det er også ud fra disse erfaringer, at vi ønsker at invitere både virksomheder og politiske beslutningstagere tættere ind i vores uddannelsers maskinrum som en del af kandidatreformen. Med drømmen om at vores studerende fremover i langt højere grad får lejlighed til at demonstrere at de kan bruge alt det, de har lært - fordi vores virksomheder og beslutningstagere har langt større forståelse for de dygtige og kompetente unge mennesker, vi sender ind i fremtidens designerhverv.
Debatindlægget bringes i forbindelse med Crafting Circularity – et etårigt forprojekt, som har til formål at skabe bevidsthed om designs rolle i den bæredygtige omstilling i industrien. Projektet skal munde ud i en strategisk alliance og danne grundlag for et ambitiøst treårigt program fra 2026, der skal løfte kompetencerne og udvikle konkrete værktøjer til branchen.
Projektet er støttet af Verner Overgaard Familiefond og bygger på et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademi, Designskolen Kolding og DDC – Dansk Design Center.

Karen Marie Hasling er studieretningsansvarlig samt lektor og ph.d. i design og bæredygtighed på Designskolen Kolding og medskribent på debatindlægget.