Fremtidens legetøj kan tage mange former. I takt med, at kunstig intelligens indtager børns leg og samvær, bliver det vigtigt at finde metoder til at inddrage børn i udviklingen af legetøjet. Herover ses et eksempel på, hvordan spekulativt design kan understøtte den proces. Den ligner noget der er løgn, bevares, men prototypen her har givet fornyet indsigt i børns tanker om at interagere med AI i leg.
Når AI indtager legerummet, må børn blive med-designere af fremtiden
Der findes et klassisk paradoks, der stiller spørgsmålet: hvad der sker, når en ustoppelig kraft møder en urokkelig masse? I takt med, at kunstig intelligens gør et næsten ustoppeligt indtog i alle lag af børnelivets leg og tilværelse, er det måske passende at omformulere spørgsmålet til, hvad der kan ske, når en systemdrevet sprogmodel møder det uudtalte i legens natur.
Spørgsmålet er vigtigt, for det berører noget essentielt i vores dannelse og tilgang til verden, når fri fantasi bliver sat i en fast formel via AI og når legetøj kan påvirke børns leg og opvækst.
Skræmmescenariet i udviklingen ligger lige for: med tiden kan vi miste evnen til at opbygge menneskelige relationer som hidtil, og børn mister den livsvigtige evne til at finde på og skabe leg og samvær uden manuskript, som er en afgørende evne for mennesket. De første skridt på vejen hen mod et drømmescenarie kan vise sig at ligne noget, der er løgn. Lige nu i hvert fald.
Designskolen Kolding har samlet danske aktører i et forskningssamarbejde med Yonsei Universitet i Sydkorea. Målet er tage de første skridt mod at skabe balance mellem teknologi og fri fantasi, og at etablere et internationalt netværk, der i fremtiden kan samarbejde om at kvalificere teknoliens indmarch i legeuniverset med et bredere udsyn end hidtil.
”Kunstig intelligens ændrer måden børn leger og lærer på. Hvis AI til børn kun udvikles ud fra et teknisk perspektiv, bliver fremtiden smal og styret af teknologi og markedslogik. Den fremtid er næppe ønskværdig, men vi ved ikke, hvordan børn selv opfatter relationen til det nye AI-baserede legetøj. Vores projekt kan skabe forståelse for, hvad det er, vi er ved at slippe løs i børneværelset, og invitere børn til at bidrage til arbejdet. Den indsigt har ikke eksisteret før,” siger projektleder Jesper Falck Legaard fra Designskolen Koldings LAB for PlayDesign.
Projektet tog sin begyndelse i 2025, og siden har forskningsgruppen bevæget sig ind i det felt, der kaldes spekulativt design. Projektet kaldes PL_AI, og her går det spekulative ud på, at deltagerne med simple materialer, frie associationer og legende greb har forestillet sig, hvordan AI kan blive en aktiv del af børns legeunivers.
Lektor Jesper Falck Lergaard fra LAB for Play Design er projektleder for PL_AI, der skaber et netværk på tværs af fag- og landegrænser for at udvikle metoder til at inddrage børn og udviklere i udviklingen af fremtidens legetøj.
Verden over bliver der forsket i, hvordan kunstig intelligens kan påvirke børns dannelse. Det særlige i det danskledede projekt er, at gruppens sammensætning kombinerer sydkoreansk teknologiudvikling med dansk designtænkning og forståelse for leg i en praksisnær sammenhæng.
En af de private aktører i projektet hedder Martin Rauff-Nielsen. Han har arbejdet med at rammesætte leg i hele sit arbejdsliv, og har gennem årene skabt metoder, der kan engagere os i at lege sammen. Alle sammen. En overgang på et nationalt plan, da han indtog rollen som Spilmester Martin på Danmarks Radio, hvor leg, fantasi og den frie fortælling blev hvermandseje i fantasilandet Barda i årene fra 2006 til 2013.
I dag driver han sin egen virksomhed, Baaring Stories, og kender om nogen til legens natur og til det uudtalte i skabelsen af leg og fælles fortælling. Det er den indsigt, han bringer til projektet, som til gengæld giver tifold tilbage med ny viden og netværk til fremtidens arbejde.
“AI fungerer bedst, når sproget er konkret og entydigt, men leg ’lever’ af lydløse overtoner, uskrevne regler og retten til at sige til og fra, som et program aldrig vil kunne. Det felt er superrelevant at undersøge gennem spekulativt design, fordi vi får mulighed for at rammesætte en mulig fremtid med de her prototyper. Den tilgang helt vildt værdiskabende for projektet og for mig, fordi designere, ingeniører, filosoffer, erhvervsfolk og andre kan diskutere, udfordre og konkretisere samtalen om, hvad AI er og ikke er.
Med PL_AI har vi en chance for at kvalificere rammen for kunstig intelligens, så børn i fremtiden ikke får kunstig leg. Når en bamse kan svare igen, er den ikke længere bare et stykke legetøj. Så kan den påvirke barnets forestilling om venskab, autoritet og tillid. Derfor giver det mening at skabe et rum, hvor vi kan stoppe op og undersøge det, før udviklingen har defineret, hvad den her teknologi skal være i børns liv.”
Martin Rauff-Nielsen har arbejdet med at rammesætte leg i hele sit arbejdsliv, og har gennem årene skabt metoder, der kan engagere os i at lege sammen.
Prototyperne beviste deres værd hjemme i Danmark, da 24 elever fra en 3. klasse blev bedt om at bygge deres egne versioner af fremtidens AI-legetøj sammen med forskerne fra Designskolen i Kolding. Det gav indblik i børnenes opfattelse af kunstig intelligens. Jesper Falck Legaard forklarer, at en gruppe udviklede en hjælper, der kunne minde dem om tandbørstning som en forælder ville kunne. En anden gruppe byggede en seng til deres AI-enhed, fordi deres kunstige ven selvfølgelig skulle have et sted at sove. Især den sidste frembragte refleksioner hos forskningsgruppen:
“Vi beder ikke børnene om at forklare deres holdninger til AI. Vi beder dem forestille sig, hvordan AI kunne se ud for dem. Vores opgave er at observere det, der sker, mens de bygger. Da de begyndte at bygge en seng til teknologien, kunne vi se, hvor hurtigt relationen bliver personlig. Det fortæller os noget nyt om tillid og forventninger. Det fortæller os også, at næste skridt bliver at dykke endnu dybere ned i lagene omkring etiske problematikker og retningslinjer, som vi vil drøfte videre med eksperter indenfor området," siger Jesper Falck Legaard.
Projektet er finansieret af en bevilling fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der kaldes GINP: Global Innovation Network Programme. GINP yder støtte til netværksskabende aktiviteter mellem danske og udenlandske forsknings- og innovationsaktører. Næste skridt for PL_AI bliver at besøge Yonsei Universitetet igen for at opsamle og analysere på erfaringer og erkendelser, og for at styrke de faglige relationer mellem aktørerne. Projektet afsluttes i 2027 med en hjemmeside, hvor resultater og erfaringer bliver delt.
