01 apr. 2024 / Nyt om de studerende

Tæppebanker på messen

Et gammelt objekt har fået nye, skulpturelle former af to studerende på Designskolen Kolding
Af Charlotte Melin

Guglielmo Brambilla og Zeyu Rong udstiller en moderne genfortolkning af en tæppebænker på designmessen northmodern i Bella Centret i København.

Hopper lyder navnet på det historiske objekt, som i hænderne på de to industrielle designstuderende har fået skulpturelle former og - som de formulerer det - stadig indeholder et nostalgisk element, som er forbundet til et gammelt ritual.

Hopper, der er lavet i bøgetræ og rattan, er skabt i forbindelse med FSC Design Award, en konkurrence for danske design- og arkitektstuderende, som har til opgave at få godt kommercielt design til at gå hånd i hånd med bæredygtighed.
Deltagere i konkurrencen får adgang til northmodern, Skandinaviens messe for innovative møbler og livstilsprodukter.
Her håber de to studerende at finde nogen, som kan se potentialet i at sætte Hopper i produktion.

Hopper kan opleves på northmodern i Bella Center område ne-003 fra den 13.-15. Januar.