Line Rumhult arbejder i sit ph.d.-projekt med håndlavede, forbundne artefakter, der undersøger, hvordan digital teknologi kan opleves gennem krop, materiale og bevægelse. Projektet var en del af Designskolen Koldings udstilling på 3daysofdesign i 2026, hvor publikums interaktion med artefakterne gav nye indsigter, som Line har taget med videre i udviklingen af de næste artefakter.
Når design ændrer måden, vi mærker teknologi på
For Line handler ph.d.-projektet ikke kun om nye måder at opleve Internet of Things – IoT – på. Det handler også om, hvad designfagligheden kan tilføre teknologiens udvikling.
- Det kræver, at vi insisterer på, at vores faglighed kan skubbe til, hvad det teknologiske er og kan.
I vores teknologiske samfund er vi omgivet af digitale produkter, som er forbundet gennem netværk – det, man kalder Internet of Things eller IoT. Det kan for eksempel være telefoner, ure og andre smarte produkter, der registrerer, sender og reagerer på data. De kommunikerer typisk med os gennem tekst, lys, lyd eller vibrationer.
Line undersøger, hvad der sker, hvis forbindelsen i stedet bliver fysisk og materiel – noget, vi mærker med kroppen.
- Jeg undersøger, hvordan den digitale forbindelse, vi kender fra smarte og forbundne ting, kan blive til noget, man mærker med kroppen frem for at aflæse på en skærm. Jeg arbejder med at gøre forbindelsen fysisk og materiel gennem håndlavede artefakter, fortæller hun.
Mere konkret arbejder hun med, hvordan et kropsligt arbejde med håndværk og materialer kan give IoT et sanseligt og æstetisk udtryk.
- Det, jeg kalder en materiel oversættelse af teknologiens egenskaber, handler om at tage teknikkens dele, altså det der måler og det der reagerer, og behandle dem som et materiale, man former med. Og jeg undersøger, hvordan forbindelsen kan opleves kropsligt, når den deles mellem mennesker frem for mellem et menneske og en maskine.
Artefakterne er selve undersøgelsen
Line er to år inde i sin treårige ph.d.-proces. Projektet er artefaktbaseret, og det betyder, at de ting, hun designer og fremstiller, ikke kun er resultater af forskningen. De indgår i selve den måde, forskningen bliver til på.
- De artefakter, jeg designer og fremstiller, er en del af selve forskningen. De er den metode, jeg undersøger og forsker igennem. I den artefaktbaserede ph.d. tæller artefakterne og udstillingerne med som en del af afhandlingen på linje med det skrevne.
Hun undersøger altså ikke kun artefakterne – hun undersøger gennem dem.
- Når jeg laver et artefakt, undersøger jeg noget gennem selve fremstillingen, gennem valg af materiale og konstruktion. Artefakterne er det redskab, jeg tænker og undersøger ved hjælp af. De er ikke produkter i almindelig forstand, men bevæger sig i krydsfeltet mellem et teknisk designobjekt og et redskab til at skabe ny viden, forklarer hun.
Noget af den viden er vanskelig at indfange med ord alene.
- Når jeg arbejder med de fysiske artefakter, opdager jeg fornemmelser og reaktioner i materialet, som jeg ikke kunne have tænkt mig frem til på forhånd. Det handler om det taktile og det kropslige, og det lader sig svært fange i ord alene. Artefaktet giver mig en viden gennem hånden og kroppen, som er følt. Uden den viden ville jeg mangle et vigtigt element af forståelse.
Her bliver teknologien gjort fysisk gennem materialet.
- Det er tekniske egenskaber, jeg forsøger at gøre fysiske, så artefakterne kan besvare de signaler, der sendes til dem gennem IoT. En taktil sansning kan dårligt beskrives, den skal mærkes. Og hele projektets præmis er at omforme det uhåndgribelige til et fysisk udkomme.
Artefakterne er ikke blot resultater af forskningen, men en del af selve metoden. Gennem fremstillingen undersøger Line, hvordan teknologiske egenskaber kan oversættes til et fysisk og sanseligt udtryk.
“Vi har længe haft en samfundsmæssig diskussion om, hvor forbundne og online vi skal være. Flere og flere af de ting, vi omgiver os med, er forbundne. Kunne vi være forbundne på en mere sanselig og empatisk måde? Og hvad kan det materielle tilbyde, som det rent tekniske ikke kan?”
Artefakter med forskellige roller
Artefakterne har forskellige funktioner undervejs i projektet.
- De er eksperimenter, som giver mig svar og som stiller nye spørgsmål. Artefakterne har desuden bestemte roller i min forskning. Nogle bruger jeg til at kortlægge et felt af materielle og teknologiske muligheder. Nogle er prototyper, hvor jeg afprøver og forfiner en idé gennem selve fremstillingen. Nogle iscenesætter mødet med kroppen, hvor undersøgelsen sker i det kropslige møde. Og nogle er redskaber, jeg selv bygger for at kunne arbejde med det, der måler, det der reagerer, og forbindelsen som et materiale.
Det ene eksperiment danner grundlag for det næste.
- Jeg følger hver proces som et forløb, fra den første idé, gennem fremstillingen, til udstillingen og refleksionen bagefter. På den måde bevæger arbejdet sig hele tiden mellem at prøve, at undre sig og at forstå.
Når artefakterne svarer tilbage
Undervejs opstår der en form for dialog mellem Line og de materialer og artefakter, hun arbejder med.
- På ét plan taler artefakterne til mig gennem hele tilblivelsen. Et materiale, jeg bearbejder, eller et artefakt i sin færdige form udtrykker eller reagerer på en bestemt måde, som fortæller mig noget, jeg kan bruge i designet af de næste.
Line kalder det materielle dialoger eller materielle forhandlinger.
- En forhandling mellem materialet og den, der former det, som udspiller sig gennem håndværksprocessen. En stor del af arbejdet er at udvikle en lydhørhed for, hvad materialerne fortæller mig.
Men der kommer også et andet lag til, når artefakterne forlader hendes hænder.
- Jeg er meget langt inde i processen med at designe artefakterne, men andre, der møder dem for første gang, har et andet syn på, hvad de er, og hvad de gør. Nogle oplever og fortolker dem bedre, end jeg selv kan, andre forstår slet ikke, hvad de skal med dem.
For Line er begge typer reaktioner værdifulde.
- På den måde afkoder publikum nogle gange artefakterne mere nuanceret end jeg selv, og andre gange mindre nuanceret. Det er meget interessant at få begge slags tilbagemeldinger.
Materiale, vægt, balance og bevægelse er centrale i Lines arbejde med at gøre digitale signaler fysisk mærkbare.
En større insisteren på krop og håndværk
To år inde i projektet er Lines tilgang blevet mere konsekvent.
- Det, der har flyttet sig mest, er en endnu større insisteren på at undersøge gennem håndværket og kroppen. Jeg ser ikke på teknologi, systemer og netværk for teknologiens egen skyld, det er der andre, der gør. Min opgave er at undersøge, hvad teknologien kan, gennem materialer, altså når de teknologiske egenskaber bliver oversat til materiale.
Undervejs har hun udviklet det, hun selv beskriver som en mere og mere dogmatisk tilgang til, at undersøgelserne skal være ikke-tekstuelle.
- Det tekniske må ikke være lys, lyd eller tekst. Det er kun materialets muligheder og det kropsligt aflæselige, jeg arbejder med som metode. Det, der kan aflæses med øjet eller øret, skal i stedet kunne føles på kroppen. Spørgsmålet er, hvad det teknologiske kan, når materialet er det ledende.
Da Line begyndte at kigge dybere ind i sit forskningsfelt, gjorde hun samtidig en opdagelse, som var med til at forme retningen for hendes undersøgelser.
- Jeg blev overrasket over, at disciplinen accessory design ikke er mere repræsenteret, og at mange teknologiske artefakter er baseret på en form for tekstuelt eller visuelt udtryk og i mindre grad på et taktilt udtryk, man mærker på kroppen.
Et artefakt, der skulle møde verden
Udviklingen af artefakterne sker trin for trin, og hvert udviklingsstadie danner grundlag for det næste. Derfor er det svært for Line at pege på ét bestemt artefakt som det afgørende.
Alligevel skete der et tydeligt udviklingsspring med det første teknologiske artefaktpar.
- I det par er de teknologiske elementer fuldt implementeret, og på den måde samler det trådene for det, jeg gerne vil afprøve med projektet, både på det materielle, kropslige og tekniske plan.
Med artefaktparret ændrede også relationen til omverdenen sig.
- De tidligere artefakter var metodiske værktøjer til gavn for mig, mens artefaktparret i højere grad er skabt til at møde verden.
Det første teknologiske artefaktpar blev et vigtigt udviklingsspring i projektet. Her blev de materielle, kropslige og teknologiske spor samlet i artefakter, der var skabt til at møde verden.
“Med vores stærke designfaglighed kan vi være med til at tilbyde alternativer til ‘teknologi for teknologiens skyld’. Det er her, vi som designere kan være med til at præge fremtidens design.”
Fra 3daysofdesign til Dutch Design Week
Da Line viste tidligere versioner af artefakterne på 3daysofdesign i juni, blev publikums interaktioner en del af det materiale, hun kunne arbejde videre med.
- Det var netop det, der skete efter 3daysofdesign, hvor publikums interaktioner gav mig materiale, jeg har brugt til at udvikle de næste artefakter.
Til oktober fortsætter undersøgelsen på Dutch Design Week.
- Lige nu er jeg ved at designe den oplevelse, jeg gerne vil give publikum på Dutch Design Week. Artefaktbaseret forskning er meget forankret i en fysisk proces, og det kommer til at afspejle sig i min udstilling.
Her kommer publikum både til at møde materialeeksperimenter fra processen og de forbundne, kropslige artefakter.
- Jeg arbejder på et sæt nye artefakter og på de opdaterede versioner af dem, jeg udstillede på 3daysofdesign i juni. Publikum kommer til at møde seks artefakter, som gennem deres forbundethed kan tale til hinanden gennem bevægelse og materiale, fortæller Line.
På Dutch Design Week bliver udstillingen derfor ikke blot en ramme omkring forskningen.
- Mine artefakter skal interageres med. Det er i det kropslige møde, de får liv og viser, hvad de er designet til. For mig giver det ikke mening at tale om dem. Jeg vil gerne tale igennem dem.
Når andre bruger artefakterne, bliver mødet i sig selv en del af undersøgelsen.
- De er en katalysator for det idéudviklingsarbejde, der er gået forud, og for det designoplæg, jeg har designet dem ud fra, men de begynder at leve, når andre bruger dem. Det er i det møde, jeg kan observere, og andre kan reflektere over, hvad de er, gør og kan.
Hvad mærker andre?
På Dutch Design Week er Line blandt andet nysgerrig på, hvordan udøvende designere møder artefakterne.
- Designere er trænet i en æstetisk disciplin og har et veludviklet materielt sanseapparat, så de er gode til at give tilbagemeldinger på den slags interaktioner.
Men hendes interesse rækker videre end designmiljøet.
- De håndværksmæssige og æstetiske valg er muligvis taget med en designkontekst for øje, men jeg er interesseret i alle kroppe, der er nysgerrige på, hvad artefakterne gør, og som vil give mig tilbagemeldinger på deres oplevelse.
Det er netop derfor, mødet med et stort og forskelligartet publikum er interessant for projektet.
- Samtidig er udstillingen en del af selve afhandlingen, så det at vise artefakterne ude i verden er ikke kun formidling, men også en del af forskningen.
Når andre mennesker interagerer med artefakterne, bliver deres reaktioner en del af forskningen. Publikums møde med værkerne kan give Line nye perspektiver på, hvad artefakterne er og kan.
“Jeg håber at have vist, at teknologiens egenskaber kan oversættes materielt og formes gennem håndværk. Jeg håber også at have givet et bud på, hvordan IoT kan få et kropsligt udtryk, man kan mærke. Og jeg håber, at artefakterne selv står som et konkret eksempel, andre kan tage afsæt i, både designere og forskere.”
Kan vi være forbundne på en anden måde?
Bag arbejdet med de enkelte artefakter ligger et større spørgsmål om vores forhold til forbundet teknologi.
- Vi har længe haft en samfundsmæssig diskussion om, hvor forbundne og online vi skal være. Flere og flere af de ting, vi omgiver os med, er forbundne. Kunne vi være forbundne på en mere sanselig og empatisk måde? Og hvad kan det materielle tilbyde, som det rent tekniske ikke kan?
Line håber, at besøgende på Dutch Design Week går derfra med en oplevelse af, at en digital forbindelse kan være andet end det begrænsede spektrum, vi kender fra de fleste forbundne hverdagsprodukter.
- Den kan også være taktil, følt og kropsligt nærværende, noget man mærker mellem mennesker igennem et materiale.
Hun håber samtidig, at mødet med artefakterne kan skabe en særlig form for opmærksomhed.
- Jeg håber også, at oplevelsen giver en fornemmelse af opmærksomhed og nærvær, hvor man er til stede i sin egen krop og i mødet med en anden, noget artefaktet kan initiere. Hvis nogen bagefter ser forbundne ting på en ny måde, så har artefakterne gjort noget.
Og måske kan det åbne for andre forestillinger om fremtidens forbundne designobjekter.
- Og måske giver det eftertanke om, hvordan fremtidens forbundne designobjekter kan designes med langt større sanselighed og taktilitet for øje, som en ny form for forbundethed med andre mennesker.
Et designfagligt bidrag til teknologien
Det større perspektiv fra artiklens begyndelse vender tilbage her: Hvad kan designfagligheden faktisk bidrage med i udviklingen af teknologi?
- Det kræver, at vi insisterer på, at vores faglighed kan skubbe til, hvad det teknologiske er og kan. Vi skal turde udfordre også de teknologier, der ikke umiddelbart er intuitive i en designkontekst, og byde ind med vores evne til at fortolke, hvordan teknologi bliver taktil og sanselig.
Her ser Line håndværket som en mulig katalysator.
- Håndværket kan være en katalysator for den udvikling. Med vores stærke designfaglighed kan vi være med til at tilbyde alternativer til ‘teknologi for teknologiens skyld’. Det er her, vi som designere kan være med til at præge fremtidens design.
I det perspektiv bliver accessory designs særlige faglighed central: en faglighed trænet i at forme materialer i relation til kroppen.
- Accessory designere er trænet i materielle manipulationer og kropslige konstruktioner, siger Line.
Det er netop den faglighed, hun ønsker at bringe ind i arbejdet med IoT.
Tidligere versioner af artefakterne blev vist under 3daysofdesign. Erfaringerne herfra har været med til at forme de næste artefakter, som Line præsenterer på Dutch Design Week.
Det næste eksperiment
Indtil nu har Line primært undersøgt, hvad der sker i den følte forbindelse mellem to mennesker, der står over for hinanden.
På Dutch Design Week udvider hun undersøgelsen.
- Under Dutch Design Week bliver det udvidet til scenarier, hvor jeg afprøver, hvad der sker, når de forbundne kroppe ikke står over for hinanden, men er adskilt af en afstand og ikke kan se hinanden. Hvordan tager det følte møde sig så ud?
Det spørgsmål tager hun med sig ind i den sidste del af ph.d.-projektet.
Når projektet er afsluttet, håber Line at have vist, at teknologiens egenskaber kan oversættes materielt og formes gennem håndværk.
- Jeg håber at have vist, at teknologiens egenskaber kan oversættes materielt og formes gennem håndværk. Jeg håber også at have givet et bud på, hvordan IoT kan få et kropsligt udtryk, man kan mærke. Og jeg håber, at artefakterne selv står som et konkret eksempel, andre kan tage afsæt i, både designere og forskere.
For Line ligger et væsentligt potentiale i netop koblingen mellem accessory designs materielle og kropslige faglighed og forbundet teknologi.
- Det største bidrag ville for mig være at åbne en måde at arbejde med forbundet teknologi på, hvor materialet og kroppen er udgangspunktet. Accessory designere er trænet i materielle manipulationer og kropslige konstruktioner. Det er netop det, jeg håber at udfolde i min ph.d., så de kan bidrage til, hvad IoT kan udvikles til i fremtiden.
Du kan møde Line Rumhult på Dutch Design Week 17.-25. oktober 2026.
Sted: Design Perron - VGZ bygningen, Kennedyplein 300, Eindhoven, Holland
På Dutch Design Week skal publikum møde seks forbundne artefakter, der kan reagere på hinanden gennem bevægelse og materiale. Udstillingen er ikke kun formidling, men en del af selve forskningen.
