16 feb. 2026 / Nyt om de studerende, Skolen og medarbejdere

Vild med væv

For nyligt stillede K-Live på P1 skarpt på vævning, blandt andet med besøg af to dygtige stemmer fra Designskolen Kolding, nemlig Helle Graabæk, studieretningsansvarlig på tekstildesign, og Emilie Palle Holm, tekstildesigner uddannet fra Designskolen Kolding.
Af Marianne Baggesen Hilger

I udsendelsen beskriver Helle Graabæk tidens store interesse for væv, som hun mener udspringer af det taktile arbejde med materialerne og det at have dem direkte i hænderne. Gennem den skabende proces opstår en form for thinking through making, hvor fordybelse og flow fører til en dybere forståelse af, hvordan ting bliver til. Samtidig peger hun på design som et modsvar til samtidige samfundstendenser, herunder fast fashion, ringe materialekvalitet og en udbredt brug-og-smid-væk-mentalitet inden for beklædning.

Tekstildesigner Emilie Palle Holm, som også medvirker også i udsendelsen, udstiller i øjeblikket sit værk WOVEN VOXEL på Biennalen for Kunsthåndværk & Design på Glas - Museet for Glaskunst i Ebeltoft. Hun var desuden nomineret til Biennaleprisen 2025.

Priskomitéens beskriver WOVEN VOXEL som "et fascinerende tredimensionelt værk i jacquardvævning. Emilie Palle Holm har ikke kun transformeret en flade til form. Hun har skabt et unikt og enestående værk, som drager sanserne og skaber rumlige oplevelser. Hvor end vi står, er både den håndværksmæssige og den æstetiske oplevelse ny, hvor der balanceres mellem det kontrollerede og et mere opløst formsprog, som bliver til et rumligt univers af rytmisk bølgende forløb af farvekompositioner og mønstre. Emilie Palle Holm fortjener fremhævelse for sit originale udtryk, som opstår i samspillet mellem maskinens digitale muligheder og det klassiske kunsthåndværk.”

Er du vild med væv eller bare nysgerrig på, hvad det er, vævning kan, så lyt med og læs mere her:

Emilie Palle Holm er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding.

Emilie Palle Holm er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding.

Kontakt

Helle Graabæk
LAB for Play Design
Helle Graabæk
Studielektor, Studieretningsansvarlig for Tekstildesign (BA), LAB for Play Design