Studenterprojekt
Håndværk som metode
Baggrund
Hvordan kan håndværksbaseret møbeldesign fremme lang levetid og stærkere relationer mellem bruger og objekt?
Håndværk som metode
Projektet undersøger, hvordan en håndværksbaseret tilgang til møbeldesign kan modvirke overforbrug og forlænge produktlevetiden. Gennem en iterativ proces med materialeeksperimenter og praktisk håndværk er der udviklet en spisebordsstol. Stoleryggen er designet til at udfordre beskuerens forventninger og symbolsk bryde med traditionerne. Formålet er at fremme langtidsholdbarhed ved at skabe stærkere emotionelle og æstetiske relationer mellem bruger og objekt som et modspil til smid-ud-kulturen.