Foto: Anders And
31 aug. 2026 / Uddannelse og forskning, LAB for Socialt Design

Åben tiltrædelsesforelæsning: Design Beyond ‘Us’ and ‘Them’

Mandag den 7. september inviterer Designskolen Kolding alle med interesse for design til en åben tiltrædelsesforelæsning med professor Per-Olof Hedvall, vores nye Bevica gæsteprofessor i Universal Design.
Af Marianne Baggesen Hilger

Med forelæsningen Design Beyond ‘Us’ and ‘Them’ undersøger Per-Olof Hedvall, hvordan den måde, vi kategoriserer mennesker på, kan være med til både at forme og begrænse design. Med afsæt i mere end 20 års forskning i Universal Design og tilgængelighed vil han sætte fokus på, hvordan design kan bevæge sig ud over skellet mellem dem, der betragtes som inkluderede, og dem, der ikke gør.

Centralt i hans arbejde står begrebet nonclusion: en tilgang til design, der ikke opdeler mennesker i ‘os’ og ‘dem’, men tager udgangspunkt i, at alle allerede hører til.

Forelæsningen er relevant ikke kun for dem, der arbejder specifikt med Universal Design, men for designere og forskere på tværs af fagområder.

Per-Olof Hedvall er professor i design ved Mid Sweden University og er tiltrådt som Bevica gæsteprofessor i Universal Design ved Designskolen Kolding. I rollen skal han bidrage til skolens fortsatte udvikling af Universal Design inden for undervisning, forskning og projektudvikling som en del af vores femårige indsats, der er støttet af Bevica Fonden.

Tid: Mandag den 7. september kl. 15.30–17.30
Sted: Lokale 0.21, Auditorium, Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding

Forelæsningen er åben for alle, og bagefter byder vi på en let forplejning.

Vi glæder os til at byde velkommen!