25 sep. 2014 / Skolen og medarbejdere

Afgangsudstillingen sætter rekord

Designskolens afgangsudstilling "I + You = We" sætter besøgsrekord. 35000 har set udstillingen siden den åbnede på Koldinghus i slutningen af juni.
Af mfs@dskd.dk

Både her på Designskolen og på Koldinghus er stemningen høj. Årets afgangsudstilling sætter besøgsrekord med næsten 5000 flere besøgende i forhold til sidste år. 35000 besøgende har set udstillingen i perioden 26/06/- 23. september. Det er en stigning på hele 15 %.

Du kan nå det endnu!
Hvis du ikke har set udstillingen, har du stadig chancen. Udstillingen lukker søndag den 28/09/kl. 17.00. Den byder på afgangsprojekter inden for mode, tekstil, industrielt design og kommunikationsdesign fra Designskolens største årgang nogensinde. I alt 76 projekter fordeler sig i Koldinghus slots smukke ruinsal.

Mød designerne
Du kan se nogle af projekterne og møde designerne bag i TVSyd's portrætserie. Kanalen viser fem portrætter af de nye designere. Fire er sendt. Det sidste portræt - af Patrick Bennekov Bomholt Johansen - bliver sendt tirsdag den 30. september.