Design workshop
At designe for og med alle
Siden 2021 har Yanki Lee arbejdet tæt sammen med medarbejdere og studerende om at gentænke universelt design på tværs af Designskolen Kolding. Hendes arbejde har blandt andet omfattet vejledning af studerende i forbindelse med Designskolen Koldings deltagelse i Bevica Scholarship-programmet, igangsættelsen af Designskolen Koldings Universal Design Awards for bachelor- og kandidatdimittender samt forelæsninger og workshops, der opfordrer til kritisk refleksion over den praksis, der knytter sig til universelt design.
Designing AS People
Den 3. december 2025, på FN’s Internationale Dag for Personer med Handicap, lancerer Yanki Lee et uddrag af publikationen online. Det er den første casebog, der præsenterer UD4.0-rammen – at designe FOR, MED, AF og SOM mennesker – udviklet i dialog med internationale designuddannelses- og forskningsmiljøer.
For Yanki Lee er universelt design en daglig praksis snarere end en enkelt løsning:
- Som designere, undervisere og borgere er vi alle medskabere af fremtidige fællesskaber. Det handler derfor ikke kun om universelt design; det handler om at designe som en universel måde at være til på – opmærksom, samarbejdende og dybt menneskelig, siger hun.
For at udforske dette har Yanki Lee undersøgt 18 projekter fra medarbejdere på Lab for Social Design, dokumenteret 10 studenterprojekter fra Designskolen Kolding og derudover kurateret seks refleksive essays i samarbejde med danske og internationale bidragydere
Det hele er samlet i casebogen: Lee, Y. (2026). Designing AS people: Beyond Ableism, Practising Universal Design Otherwise. Designskolen Kolding (DSKD).
Den fulde udgave af bogen (trykt og som PDF til download) forventes udgivet i foråret 2026 og vil blive fulgt af lanceringsevents og fejring.
Samiah Bilal, cand.des. i Design for People og kommunikationsdesign, modtager Designskolen Kolding og Bevica Fondens Universal Design Award i 2025 – her sammen med gæsteprofessor Yanki Lee og adjunkt Line Gad Christiansen fra Designskolen Kolding.
UD Workshop i forbindelse med DESIS Social Design Day March, Zaragora, Spanien, marts 2025
Workshop med Lab for Social Design
UD workshop på Oslo Conference, november 2025
BEVICA Scholarship