Den kreative industri vokser
En ny EU-undersøgelse viser, at den kreative industri har klaret sig langt bedre gennem krisen end fx byggeriet og fremstillingsindustrien. Mere end syv millioner europæere er nu beskæftiget med at lave tv-serier, film, bøger, musik, design, arkitektur osv.
Kendetegnede for den nye industri er, at den er båret af humane kreative ressourcer. Skæve, innovative, visionære mennesker. Sådan nogen uddanner vi på de kunstneriske design- og arkitekturuddannelser. Vi optager dem på deres talent og har hidtil gjort alt, hvad der står i vores magt for at udvikle det til det ypperste. Det lykkes i den forstand, at vi med jævne mellemrum skaber en lysende stjerne, men også mange kandidater, som får helt ordinære designjobs.
Andre – ca. en fjerdedel – starter virksomhed selv, bl.a. fordi det er vigtigere for dem at være skabende end at få en fast indtægt. Mange hutler sig igennem, men er ofte en del af et stærkt innovativt miljø, der nærer den nye kreative industri. Godsbanen i Aarhus eller miljøet på Refshaleøen i København er gode eksempler.
På min egen skole, Designskolen Kolding, bruger vi i dag en del kræfter på at tæmme de studerendes galskab og få den drejet i retning af mere traditionelle færdigheder, bl.a. øget forretningsforståelse. Baggrunden er, at kun 84 % af kandidaterne over en 10 årig periode er i arbejde (= 67 ledige årsværk), hvad kan føre til et krav om yderligere dimensionering, altså færre studerende.
Kravet om at de skal i arbejde er selvfølgelig fuldstændig i orden. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at forudsætningen for at skabe det unikke er, at der er plads til at fejle, gå til kanten og somme tider ud over den. De kunstneriske uddannelser kan ende med at blive så mainstream, at de bliver ligegyldige.
Dansk konkurrenceevne og vækst afhænger i høj grad af, at vi bliver bedre til at producere produkter og services, som er svære at kopiere. Intet er vanskelige at kopiere end netop kultur, herunder design. Frem for at beskære de kunstneriske designuddannelser yderligere kunne en opfordring være at skabe rammebetingelser, som gør det attraktivt for ikke mindst de traditionelle industrier at bruge design.
En analyse fra Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi viser, at der netop her findes et kæmpe potentiale for at bruge kultur som løftestang til at komme højere op i værdikæden og tjene flere penge. Opfordringen er, at de værktøjer, som bruges i de kreative industrier, også tages i brug i de etablerede industrier, fra varmepumper til vindmøller.
Med andre ord: Hvorfor ikke lave en plan, der styrker den kreative industri og øger efterspørgslen efter kreative medarbejdere frem for at tæmme og dimensionere de kunstneriske uddannelser yderligere?
Tallene er med tanken: Virksomheder, som bruger design strategisk, havde over en tiårig periode 228 procent højere vækst end de øvrige virksomheder i American S&P 500 indeks. Der er penge og arbejdspladser i sigte, hvis vi tør satse på kultur, kreativitet og mennesker, som ikke er som folk er flest!
