
Foto: Thomas Steen Sørensen
Designskolen Kolding har ansat Carina Christensen som ny rektor
Carina Christensen har tre ministerposter bag sig og er en erfaren topleder fra det private erhvervsliv. Hun tiltræder dermed stillingen med en stærk baggrund fra både det politiske og erhvervsmæssige landskab.
Med sin brede erfaring og strategiske indsigt skal Carina Christensen stå i spidsen for at videreudvikle skolens faglige og kreative miljø og styrke samarbejdet med erhvervsliv og samfund. Hun har tidligere været direktør i brancheorganisationer og har gennem sin karriere vist evne til at skabe resultater på tværs af sektorer.
- Jeg ser frem til at samarbejde med skolens engagerede studerende, undervisere og forskere om at videreudvikle og styrke Designskolen Kolding som et stærkt, innovativt og samfundsrelevant uddannelsessted – hvor design ikke bare er en disciplin, men et fag, der bidrager til noget større – og som et sted, der tør tage ansvar, i en tid der kalder på forandring og nye løsninger, udtaler Carina Christensen.
- Bestyrelsen ser frem til samarbejdet, og vi er overbeviste om, at Carina Christensen med sin ledelseserfaring og sit brede udsyn kan bringe Designskolen Kolding ind i en ny og spændende udviklingsfase, udtaler forperson for bestyrelsen Nanna Ulrich Duedahl.
Ved tiltrædelsen den 1. oktober 2025 vil Designskolen Kolding give pressen mulighed for uddybende interview med skolens nye rektor Carina Christensen.
Kontakt til og med 18. juli 2025:
Nanna Ulrich Duedahl, forperson
E-mail: nanna.ulrich.duedahl@lego.com
Mobil: 20308437

Foto: Thomas Steen Sørensen