10 jan. 2016 / Skolen og medarbejdere

Designuddannelse i topklasse

Designskolen fastholder sin position i Domus Magazine’s årlige ranking af Europas 100 bedste skoler for arkitektur og design
Af Marianne Baggesen Hilger

Hvert år udvælger Domus Magazine 50 arkitektskoler og 50 designskoler baseret på anseelse i branchen, erhvervs- og institutionssamarbejder, tilstedeværelsen og anvendelsen af nye teknologier i undervisningen, alumne-feedback m.v. Og igen i år er Designskolen Kolding med på listen.

Om Domus
Domus Magazine er et internationalt anerkendt italiensk magasin, som beskæftiger sig med arkitektur og design. Magasinet har været på gaden siden 1928 og udkommer på både engelsk og italiensk. I et tillæg til december-udgaven beskriver magasinet Europas førende 50 designskoler herunder Designskolen Kolding.