Nanna Amalie Dahl arbejder som oplevelses- og læringsdesigner og museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor hun udvikler legende museumsoplevelser. Hun var en del af den første årgang, der dimitterede fra kandidatuddannelsen Design for Play på Designskolen Kolding i 2019.
Fra Play Design i Kolding til legende museumsoplevelser
Når Nanna Amalie Dahl designer processer på Nationalmuseet, handler det ikke kun om historiefaglighed, udstillinger og museumsformidling. Det handler også om noget andet – noget, der kan være sværere at sætte på formel, nemlig leg.
I øjeblikket arbejder hun med forsknings- og formidlingsprojektet Moving Museums Through Play. Her udvikler hun sammen med kolleger og forskere en række legende museumsoplevelser på tværs af Nationalmuseets besøgssteder. Samtidig undersøger projektet et større spørgsmål: Hvad er leg egentlig i en museumsramme – og hvordan designer man for den?
Designskolen Kolding er partner i projektet, og samarbejdet opstod ikke tilfældigt.
- Jeg har bibeholdt en relation til flere af underviserne fra Designskolen, efter jeg tog afgang, fortæller hun.
- Så det virkede oplagt for mig at de skulle inviteres med ind i projektet. Og det viste sig at være et rigtig godt match.
I næste uge skal hun til Jelling for at facilitere første del af en designproces med overskriften: Hvordan får vi ældre borgere over 65 til at lege mere, når de går på museum?
Hun beskriver selve designprocessen som et værk i sig selv.
- Det håndværk, der især er mit designhåndværk, er at skabe processer, der både har blik for resultatet og måden, vi når derhen på.
For hende er processen afgørende for resultatet.
- Det nytter ikke noget at lave en super avanceret proces, hvor vi lige præcis kan nå i mål, hvis alle gør præcis, hvad de skal og er 100 procent effektive. Hvis de medarbejdere, der skal være med, ikke føler sig trygge i, hvad det er, vi skal, og ikke stoler på, at jeg kan hjælpe dem derhen, så når vi ikke i mål.
I sådanne processer arbejder hun med Play Design på to niveauer. Dels i måden hun designer workshoppen og rammerne for samarbejdet på, og dels i udviklingen af de oplevelser, deltagerne sammen skal skabe.
- Jeg vil gerne have, at deltagerne tager hjem på dag to og tænker: ‘Shit, det har været sjovt og spændende at være på arbejde de sidste to dage. Det her har jeg lyst til at arbejde videre med’ – snarere end at de tænker: ‘Wow, det har været hårdt og intenst, det gør jeg aldrig igen.’
Undervejs i processen skal deltagerne blandt andet lave interviews om legepræferencer, formulere et Play Design-manifest og gå en tur for at se, om de kan finde en vintergæk.
Det er Play Design i praksis.
På Nationalmuseet ligger Nanna Amalie Dahls rolle et sted mellem projektledelse og procesfacilitering. Hun bliver ofte inviteret ind i projekter, hvor retningen endnu ikke er helt klar: "Jeg bliver typisk inviteret ind, når noget er lidt uoverskueligt og kræver én, der trives i, at vi ikke kan se, hvor vi skal ende henne, når vi starter."
“Det håndværk, der især er mit designhåndværk, er at skabe processer, der både har blik for resultatet og måden, vi når derhen på.”
På Nationalmuseet ligger Nanna Amalie Dahls rolle et sted mellem projektledelse og procesfacilitering. Hun bliver ofte inviteret ind i projekter, hvor retningen endnu ikke er helt klar.
- Jeg bliver typisk inviteret ind, når noget er lidt uoverskueligt og kræver én, der trives i, at vi ikke kan se, hvor vi skal ende henne, når vi starter.
Hun tænker næsten altid i processer.
- Vi kan sagtens fare vild undervejs i en proces, og det skal der være plads til. Men jeg prøver altid at være opmærksom på, hvor vi er henne i processen og hvad der er brug for lige dér, for at vi kommer godt videre.
Derfor har hun også svært ved møder uden tydeligt formål.
- Jeg er virkelig ikke særlig god til at sidde i møder, hvor jeg ikke forstår formålet. Så kan jeg godt finde på at afbryde og ændre strukturen, så rammerne bliver mere konstruktive.
Den tilgang har præget meget af hendes arbejde – også før hun blev play designer. For mere end ti år siden blev hun involveret i udviklingen af Ungdomsøen, hvor hun i dag er næstformand for fonden.
- Jeg blev inviteret ind til at være med til at udvikle visionen for projektet. Det førte til en stor inddragelsesproces med omkring 700 unge og folk fra ungesektoren. Siden har jeg været med til at udvikle organisationen og strategierne for, hvorfor og hvordan vi skal have en Ungdomsø.
Vejen til Play Design
Vejen til Play Design begyndte ikke på Designskolen Kolding.
Nanna Amalie Dahl startede på sociologi, fortsatte på Kaospiloterne og endte i 2019 som en del af den første årgang, der dimitterede fra kandidatuddannelsen i Design for Play på Designskolen Kolding.
At være blandt de første play designere var både spændende og lidt skræmmende.
- Da jeg var nyuddannet, havde jeg svært ved at claime titlen. Vi var jo det første hold uddannede play designere, så der var ikke rigtig nogen før os at spejle os i.
Kort efter studiet dannede hun sammen med nogle af sine medstuderende en lille gruppe, der kaldte sig IS IT PLAY. De talte om at starte et konsulentbureau eller en podcast, hvor de kunne undersøge legens rolle i forskellige sammenhænge.
- Jeg tror, at alle de samtaler hjalp mig med at definere min måde at være play designer på.
Da hun nogle år senere søgte sit job på Nationalmuseet, tog hun derfor en beslutning.
- Jeg skrev play designer i overskriften på min ansøgning. Hvis jeg ville gøre mig forhåbninger om, at det var dét, jeg gerne ville være fremover, så var jeg nødt til at begynde at bruge titlen.
“Jeg vender især altid tilbage til idéen om at kunne designe for eufori. Det er stadig den ultimative design-challenge for mig.”
Selvom hun blev færdiguddannet i 2019, spiller Designskolen Kolding stadig en vigtig rolle i hendes arbejde i dag – både gennem samarbejder og gennem den faglighed, hun tog med sig derfra.
Især teorierne om co-design og brugerinvolvering fylder stadig meget i hendes arbejde.
- Særligt Karen Feders (studieretningsansvarlig på Design for Play, red.) metoder om co-design med børn bruger jeg stadig. Jeg overfører dem bare til alle mulige andre målgrupper.
En anden vigtig inspiration er professor Helle Marie Skovbjerg og hendes teorier om legepraksisser og play moods.
- Jeg vender især altid tilbage til idéen om at kunne designe for eufori. Det er på en måde stadig den ultimative design challenge for mig – at skabe oplevelser og rammer, der kan fremkalde eufori uden rusmidler.
Samtidig er hun bevidst om paradokset.
- For jeg tror også på, at eufori opstår i fællesskaber og især i naturen. Så rollen som designer i sådan et projekt er en helt anden.
En tredje inspiration fra studiet er den amerikanske designer Cas Holman, som var underviser på uddannelsen.
- Hun insisterer på at lave ikke-kønnet legetøj, på at leg også er for voksne og på at være et ægte menneske i en verden af performance-kultur.
Efter hendes undervisningsforløb hang hendes telefonnummer på en tavle på studiet som en slags symbolsk livline.
- Vi havde hendes nummer hængende på en tavle, så man kunne ringe til hende, hvis det hele så helt sort ud. Jeg tror aldrig, vi ringede. Men hun var altid med os som en slags spørgsmål: Hvad ville Cas have gjort?
Når leg møder svære historier
At arbejde med leg i en museumsverden kan også skabe friktion.
Det oplevede Nanna Amalie Dahl blandt andet i den tidlige udvikling af udstillingen Ukendt Land, der handler om dansk ekspeditionshistorie og blandt andet berører koloniale perspektiver og historiske forestillinger om race og køn.
Et af kriterierne for udstillingen var, at den skulle indeholde legende elementer.
Det gjorde nogle af hendes kolleger usikre.
- Leg forbindes ofte med noget let og useriøst. Så det kan virke som en konflikt, hvis man arbejder med følsomme emner.
I stedet for at ignorere usikkerheden valgte hun at gøre den til en del af designprocessen. Sammen med kollegerne udviklede hun en række designkriterier for, hvordan legen kunne bruges i udstillingen.
- Det skabte en større tryghed i gruppen. Så kunne alle læne sig ind i det legende uden at være bange for at gå på kompromis med deres faglighed.
“Jeg ved heller ikke helt, hvad det her bliver til endnu. Men jeg er ret sikker på, at det er en god idé. Vil du være med?”
For Nanna Amalie Dahl er Play Design både en faglig metode og en måde at være i verden på.
- Det kan være, når jeg stopper på et loppemarked og køber en kæmpe kasse med KAPLA-klodser, selvom jeg ikke har nogen børn at bygge med.
Eller når hun bryder ud i dans på gaden.
- Så siger min kæreste, at jeg altså er lidt pinlig. Og så kan jeg jo svare, at det må jeg gerne – for jeg er faktisk uddannet i leg.
Men i arbejdslivet handler det især om at insistere på legens værdi.
- Det er, når jeg kan insistere på, at legen er væsentlig og noget, vi skal tage lige så alvorligt som adgangsforhold for museumsgæster eller historiefaglig viden.
En disciplin i udvikling
Play Design er stadig en relativt ny disciplin, men potentialet er stort, mener hun.
- Det er nemt at reducere leg til noget, der kun hører til i underholdningsindustrien. Men Play Design har potentiale til at blive en disciplin, man naturligt tænker ind i alle forandringsprocesser, der har med mennesker at gøre. Heldigvis er der flere og flere, der får øjnene op for legen som strategi. Så mon ikke også at efterspørgslen på play designere vil stige?
At arbejde professionelt med Play Design kræver både tålmodighed og mod.
- Tålmodighed i forhold til at få andre til at se potentialet. Stædighed i forhold til at blive ved med at insistere på, at det er væsentligt. Og mod til nogle gange at gå forrest.
For en play designer arbejder ofte i situationer, hvor der ikke findes en færdig opskrift.
- Man er nødt til at kunne sige: Jeg ved heller ikke helt hvad det her bliver til endnu. Men jeg er ret sikker på, at det er en god idé. Vil du være med?
For Nanna Amalie Dahl er leg ikke bare noget, man designer.
Det er også en måde at være i verden på – og måske netop derfor giver det mening at tage den alvorligt.
Om Design for Play
Design for Play er en kandidatuddannelse på Designskolen Kolding og den første i verden, hvor studerende arbejder med leg som designfaglig disciplin. Uddannelsen kombinerer designmetoder, forskning i leg og eksperimenterende praksis og undersøger, hvordan leg kan skabe værdi i alt fra læring og kultur til organisationer, byrum og sociale fællesskaber.
Studerende arbejder blandt andet med:
- oplevelsesdesign
- lærings- og kulturformidling
- servicedesign
- udvikling af produkter og installationer
- design af processer og fællesskaber
