Fra Playful Learning til Playful Generation
Hvordan kan leg være med til at forme fremtidens læring, trivsel og fællesskaber? Det spørgsmål står centralt i et af Designskolen Koldings forskningsprogrammer, der nu skifter navn fra Playful Learning til Playful Generation.
Navneændringen markerer en vigtig udvikling i programmets fokus. Hvor forskningen tidligere primært har haft fokus på læring i skoler og pædagogiske institutioner, udvides perspektivet nu til at omfatte legens betydning i menneskers liv på tværs af generationer.
Hvor design af leg tidligere ofte har været knyttet til børn alene, skal programmet også omfatte unge og voksne, ligesom det også interesserer sig for det intergenerationelle.
- Vi ved allerede, at design for play kan styrke kreativitet, engagement og trivsel hos børn og elever. Med Playful Generations vil vi undersøge, hvordan leg også kan spille en større rolle i menneskers hverdagsliv og i relationer mellem generationer – og ud i fremtiden, forklarer Helle Marie Skovbjerg, professor i LAB for Play Design på Designskolen Kolding.
Legen og design skal udfordre indgroede vaner
Programmet bygger på en bred forståelse af leg som noget, der ikke kun angår børn, men også unge, voksne og ældre. Forskningen undersøger derfor, hvordan leg kan skabe glæde, samarbejde og mod i hverdagen – og hvordan pædagogiske og sociale kontekster kan indrettes, så legen får bedre vilkår.
Samtidig rummer Playful Generations en kritisk dimension.
- Gennem Play Design ønsker vi med et kritisk blik at udfordre etablerede strukturer i blandt andet skole, specialpædagogik og familieliv. Ambitionen er at designe nye måder at organisere hverdagsliv og relationer på, hvor leg ikke blot bliver et middel til læring, men også anerkendes som en værdi i sig selv. Det kræver, at vi tør nedbryde praktiske og vanemæssige barrierer og give plads til legende innovation, supplerer Anne-Lene Sand, lektor, LAB for Play Design og leder af forskningsprogrammet.
Det kritiske blik er ifølge Anne-Lene Sand vigtigt, fordi det åbner for alternativer og andre bud på, hvordan udfordringer kan løses, og hverdag kan organiseres. Det være sig overgange i børns liv, inkluderende fællesskaber for neurodivergente eller relationer mellem kolleger.
Fx ser hun, at pædagoger ofte ikke selv får leget, fordi deres hverdag er for stramt organiseret. Derfor bør programmet også åbne en bredere samfundsmæssig diskussion om, hvordan hverdagslivets rammer påvirker mulighederne for leg. Design og Play Design kan netop bidrage med nye former, nye greb og nye måder at forstå og indrette praksis på.
Nyt sprog for leg nødvendigt
Et andet vigtigt tema for forskerne er behovet for et fagsprog for leg.
- Fagprofessionelle skal kunne stille krav til legens betingelser på samme måde, som de kan stille krav til læring, omsorg eller sprog. Leg må ikke reduceres til pauseaktivitet, fritid eller “noget ekstra”; den skal anerkendes som en faglig tilgang, der kræver rammer, opmærksomhed og kvalificering, argumenterer Anne-Lene Sand
En ambition om en mere legende fremtid
Programmet arbejder med designmetoder til at udvikle nye praksisser, der kan hjælpe fagprofessionelle med at prioritere leg i deres arbejde. På den måde ønsker forskerne ikke blot at styrke enkelte læringsmiljøer, men at bidrage til en bredere samfundsudvikling.
Målet er at kultivere generationer, der tør gå legende til værks i livet – og dermed skabe stærkere forbindelser mellem leg, dannelse, fællesskab og samfund.
