Når unge finder vej ind i kulturlivet
Der findes en udfordring i kulturlivet og i det frivillige Danmark. Foreninger, festivaler, kulturhuse og lokale initiativer er afhængige af mennesker, der møder op, tager del og får ting til at ske. Men vejen ind er ikke altid tydelig. Især ikke for de yngre generationer.
Derfor har Region Syddanmark, Kulturens Analyseinstitut og Designskolen Kolding undersøgt overgangen fra nysgerrighed til deltagelse, fra første møde med en mulighed til engagement i et frivilligbåret kulturfællesskab.
Det er sket i projektet Frivillighed og Fællesskab på Kulturområdet, også kaldet FLUKS, der gennem tre år har samarbejdet med unge, kulturaktører og frivillige fællesskaber på tværs af Region Syddanmark.
“Det interessante for os har været at se på alt det, der sker, før nogen kalder sig frivillig. Vi har fundet nogle meget konkrete, men også ret afgørende situationer for de unge, der endnu ikke har taget initiativ til at engagere sig. Der har vores fokus været sammen med de mange aktører fra hele Region Syddanmark,” siger Louise Aagaard, projektleder på Designskolen Kolding.
Fra dækhotel til mulighedsrum
I Middelfart står en tidligere dækhal som et konkret billede på noget af det, FLUKS undersøger. Kabel 29 er på kort tid blevet et sted, hvor unge kan mødes, og hvor fællesskabet fået rum, borde, værksteder, containere og mennesker, der holder døren åben. En dag i foråret 2026 danner Kabel 29 også ramme om den afsluttende præsentation og workshop for de deltagende partnere i FLUKS.
For Region Syddanmark begyndte FLUKS med en erkendelse af, at kulturfrivillighed kunne bruge meget mere opmærksomhed. Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse, Poul Erik Jensen, forklarer udgangspunktet for projektet således:
“FLUKS udspringer af et ønske om at blive klogere på unge, kulturfællesskaber og frivillighed. Projektet har været med til at tydeliggøre, at unge ikke er én målgruppe, men mange forskellige mennesker med forskellige behov, motivationer og måder at deltage på. Derfor har det været vigtigt for os sammen med både unge og kulturaktører at undersøge, hvordan vi kan skabe flere og mere forskellige indgange til kulturlivet og de fællesskaber, der opstår omkring det.”
Kabel 29 i Middelfart danner rammen om den afsluttende konference og workshop for projektet, der har samlet aktører og unge i hele region Syddanmark.
Designskolen Kolding er med som videnspartner, hvor Louise Aagaard og Joan Pedersen fra Lab for Socialt Design har været med til at undersøge, hvordan unge møder kulturlivet, og hvordan kulturfællesskaber kan åbne sig for flere.
“Kultur og frivillighed har det til fælles, at man ikke bare er tilskuer. Man er med til at skabe noget sammen med andre. Det giver et stærkt potentiale for tilhørsforhold, fordi unge kan finde en plads gennem handling, ansvar og fælles aktivitet. I FLUKS har vi derfor arbejdet designfagligt med invitationer, roller, overgange og rammer, så flere unge kan se, hvordan de kan være med uden først at skulle passe ind på en bestemt måde," siger studielektor Joan Pedersen.
Fra huller i viden til viden om huller
FLUKS begyndte med et omfattende vidensarbejde. Kulturens Analyseinstitut gennemgik forskning og evalueringer om frivillighed, unge og kultur, der viste, at frivilligheden i Danmark overordnet står relativt stabilt, men også at unge ofte søger andre former for engagement end de klassiske, langvarige medlemskaber. De går i højere grad efter relaterbare formål, konkrete projekter og steder, hvor de selv kan være med til at skabe noget.
Samtidig bliver unge, ligesom andre frivillige, ofte engageret gennem netværk. Man bliver spurgt af nogen, man kender. Man har en ven, der tager én med. Eller man er vokset op i et miljø, hvor frivillighed allerede er en del af sproget.
På Designskolen Kolding blev den viden omsat til feltarbejde og tematisk analyse. En af de centrale indsigter var, at frivillighed sjældent begynder som en stor beslutning. Først møder man et sted som deltager. Så kommer man igen. Så påtager man en lille opgave. Senere kan der opstå et stærkere engagement med ansvar, medbestemmelse og en plads i fællesskabets kerne.
Det ændrer opgaven lidt for kulturaktørerne. Det handler om at skabe miljøer, unge har lyst til at være i. Steder, hvor man kan begynde i det små, blive taget imod og forstå, hvordan man kan være med.
Projektet har samlet indsigt, viden og forskningsbaserede råd, som kan komme andre til gode. På dagen fik deltagerne den nye viden serveret på fineste vis, og en del af de forskellige aktiviteter fik lov at blive afprøvet af aktørerne i løbet af dagen.
Fællesskab skal også designes
På baggrund af feltarbejde, koncepter og testforløb peger FLUKS på en række anbefalinger til kulturaktører, der vil arbejde mere bevidst med unge, frivillighed og fællesskab.
En central konklusion er, at motivation hænger tæt sammen med mening, ejerskab og synlige resultater. Det er også her, et mulighedsrum som Kabel 29 i Middelfart og andre steder i Region Syddanmark bliver spændende at lade sig inspirere af.
Ifølge Lotte Bjerre Nielsen fra Brobygning Middelfart, der står for Kabel 29, er pointen netop, at unge skal have noget konkret at mødes om, men også reel mulighed for at præge det sted, de træder ind i.
”Vi begyndte arbejdet med FLUKS-projektet nogenlunde samtidig med, at Kabel 29 åbnede, så det har givet os et godt afsæt for at arbejde med begge dele. Vi havde behov for at skabe et sted, hvor unge mennesker kunne være med til at skabe et spændende ungeliv her i Middelfart, hvor det samtidig var muligt at tage et højt ejerskab. Det har vist sig, at det er en god fremgangsmåde for os at give de unge vide rammer for at udvikle og drive stedet og samtidig sikre, at de ved, der er et godt netværk omkring dem til at støtte og hjælpe, hvis noget bliver for svært. Det var meget positivt at høre til konferencen, at andre steder har haft de samme oplevelser med FLUKS-tilgangen, for så har vi skabt et godt udgangspunkt sammen,” siger Lotte Bjerre Nielsen.
Men hvad har de fundet ud af?!
Det kommer vi til nu. Blandt de centrale pointer er, at fællesskab skal have rum, rytmer, værter og noget at være sammen om. Det lavpraktiske fylder i den sammenhæng overraskende meget. Fællesspisning, snacks, isbrydere og kreative aktiviteter kan være det, der får et fællesskab til at åbne sig. Det gør det lettere at være ny og lidt sårbar i relationen til stedet.
Derfor handler projektets anbefalinger også om at spørge, hvem der ikke selv finder vej, og hvad der skal til for, at netop de unge kan føle sig velkomne.
”Værktøjerne fra projektet er derfor ikke tænkt som færdige skabeloner. De skal bruges som guides og inspiration, der kan oversættes til lokale virkeligheder. Det afgørende er at bruge materialet til at stille bedre spørgsmål: Hvem vil vi gerne invitere ind. Hvad gør vi let for nye. Hvad gør vi svært. Men mest vigtigt: hvordan giver vi unge mulighed for at skabe noget selv,” forklarer Louise Aagaard fra Designskolen Kolding.
Forrest står fra venstre: Joan Pedersen (Designskolen Kolding), Cecilie E.L. Johansen (Kulturens Analyseinstitut), Louise Aagaard (Designskolen Kolding), Annika Mai Dirckinck-Holmfeld (Region Syddanmark) og Helene Mikkelsen (region Syddanmark), der tilsammen har stået for at samle og styre projektet FLUKS. Bagved ses et udsnit af deltagerne fra dagen.
