Interview: Cas Holman om leg som en radikal kraft
For Holman er leg ikke blot værdifuld – den er radikal. I et samfund, hvor tempo, output og målbarhed dominerer, repræsenterer leg et brud med de gængse normer. Den unddrager sig formål, effektivitet og kontrol. At engagere sig i noget, der umiddelbart kan virke “formålsløst” eller “overflødigt”, bliver dermed en stille form for modstand – og en nødvendig en. ”De områder, vi opfatter som for alvorlige til leg, er ofte dem, der har allermest brug for den,” siger hun.
Denne forståelse af leg som en radikal kraft hænger tæt sammen med, hvordan den praktiseres. Holman fremhæver den åbne, selvstyrede leg uden faste mål eller resultater. I modsætning til strukturerede aktiviteter som sport eller computerspil giver denne form for leg plads til undersøgelse, usikkerhed og fantasi. Det er netop fraværet af et klart formål, der rummer dens transformative potentiale.
Hun peger på Designskolen Koldings kandidatuddannelse i Design for Play som et sjældent og vigtigt eksempel på, hvordan leg tages alvorligt som fagområde. Uddannelsens forskningsforankring – og særligt det tilknyttede ph.d.-spor – beskriver hun som bemærkelsesværdigt. Her undersøges ikke blot leg som adfærd, men hvordan leg kan designes. For Holman markerer det et skifte fra at skulle legitimere leg til at anerkende den som viden i sig selv.
Samtidig understreger hun forskellen på børns og voksnes forhold til leg. Hvor børn naturligt opsøger den, må voksne ofte genlære det – og give sig selv lov. At legen forsvinder med alderen, afspejler ifølge Holman nogle bredere samfundsstrukturer, hvor der er begrænset plads til aktiviteter uden et tydeligt formål.
Holman fremhæver også den voksende betydning af de designere, der uddannes, som bringer en forståelse for leg ind i en lang række fagområder – fra erhvervsliv til det byggede miljø. I takt med at dette perspektiv breder sig, kan det udfordre etablerede normer – ikke kun i design, men også i vores forståelse af arbejde, værdi og det at være voksen.
Hvis de første ti år med Play Design har handlet om at bevise feltets legitimitet, handler de næste, ifølge Holman, om at vise dets effekt. I takt med at forståelsen for legens potentiale vokser, kan den få indflydelse på områder, hvor den traditionelt ikke har haft plads – fra uddannelse til sundhed.
Budskabet er klart: Leg er ikke et ekstra lag, men en radikal og stærk linse til at forstå – og designe for – menneskelivet.