Et tværfagligt studie har fundet frem til, at der findes flere forskningsprojekter og stor viden på området om bæredygtig pleje af inkontinens. Det nye studie har også fundet frem til, at langt de fleste eksisterende projekter ser på enkeltelementer af systemet omkring plejen. Dermed er der få forbindelser mellem den værdifulde viden, hvilket åbner for et stort potentiale for at finde gevinster i samspillet mellem materialer, plejepraksis og affaldshåndtering.
Når en ble åbner et systemspørgsmål
En engangsble er et særdeles velkendt produkt i ældreplejen og et overraskende godt eksempel på, hvorfor bæredygtighed i sundhedssektoren ikke lader sig løse med bedre materialer alene. Det viser en ny forskningsartikel fra Syddansk Universitet og Designskolen Kolding, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Sustainable Production and Consumption.
Bag studiet står to ph.d.-studerende, etnolog Victoria Ankerstjerne fra Designskolen Kolding og ingeniør Ruby Bubinek fra SDU. De har, sammen med kolleger, gennemgået en omfattende mængde forskning i bæredygtig kontinenspleje for at undersøge de muligheder, der må findes i forskningen for at skabe videndrevne synergier og potentialer for at forbedre produkter og lære af praksis.
Der er god grund til at se nærmere på emnet. Frem mod 2050 får EU knap 40 millioner flere borgere over 65 år end i 2019. Med et længere liv følger et større behov for pleje og plejeprodukter. Kontinensplejen er et af de områder, som vil vokse. Derfor er det nødvendigt at udvikle mere bæredygtige produkter og affaldsbehandling.
”Mindre ressourcekrævende kontinenspleje kræver bedre produkter, men også blik for den praksis, som produkterne indgår i,” siger Victoria Ankerstjerne fra Designskolen Kolding.
Vi ledte efter steder at sætte ind
Forskerne har forsøgt at identificere de overlappende steder, hvor bæredygtige justeringer kan sættes ind ved at gennemgå 306 videnskabelige studier fra 2014 til 2024 om hele forløbet fra materialevalg og produktion til plejepraksis, forebyggelse og affaldshåndtering.
Heureka-øjeblikket kom undervejs, da det blev tydeligt, at der ikke var meget at råbe hurra for.
I de 306 studier havde over halvdelen fokus på miljømæssige forhold, omtrent en tredjedel på de sociale forhold, mens godt en tiendedel beskæftigede sig med økonomien. Den resterende del havde overlap mellem de tre kategorier, men forskerne fandt blot fire ud af de 306, hvor der var en systemorienteret tilgang. Et tankevækkende resultat for forfatterne:
”Vi havde forventet et vidensgrundlag, som viste mulighederne på tværs. I stedet fandt vi mange studier af de enkelte dele, men meget få, der forbandt dem. Dermed kan branche og forskning overse synergier og flytte en belastning fra ét sted til et andet,” siger Ruby Bubinek fra Institut for Grøn Teknologi på SDU.
Når prikkerne ikke bliver forbundet
Det er faktisk interessante nyheder for fremtidens forskning og udvikling, for der kan gemme sig ukendte muligheder for gevinster i kølvandet på forskningssamarbejdet Socio-Technical Transition for a Circular Diaper System in 2030, der er et samarbejde mellem SDU, Designskolen Kolding og en række andre aktører fra myndigheder og branchen.
Reviewet viste ikke mangel på forskning. Det viste stor viden fokuseret mod materialer, produkter, pleje, forebyggelse og affald. Men områderne undersøges hovedsageligt hver for sig.
Victoria Ankerstjerne og Morten Krogh Petersen er henholdsvis ph.d.-studerende og lektor på Designskolen Kolding og tilknyttet skolens LAB for Bæredygtighed og Design.
Det kan minde lidt om en tegning, hvor man skal forbinde prikker for at se motivet. Det er ikke til at se, om det er en giraf eller en rumraket, før alle prikker er forbundet på papiret, og på samme måde er det med blikket for systemet, der tilsammen arbejder hen imod mere bæredygtig pleje. Materialerne er én prik. Plejepersonalets arbejdsgange en anden. Borgernes behov, økonomien, transporten og affaldsbehandlingen er andre igen.
Det kan i sidste ende komme an på det perspektiv, man begynder med, forklarer Ruby Bubinek:
”Det sted, vi begynder med at lede, kan være med til at bestemme den løsning, vi som fagområde finder frem til. En teknisk løsning på et teknisk problem kan se bæredygtig ud, når man som ingeniør f.eks. betragter materialet alene. Men måske skaber den løsning blot en ny prik uden forbindelse til andre områder som praksis på plejehjem eller det eksisterende affaldssystem. Med blik på den forskning, vi har analyseret i dette arbejde, kan vi se, at der er mange prikker og få forbindelser.”
Guld på gangen
Arbejdet har skabt en spændende eftertanke hos de to ph.d.-studerende: Havde de arbejdet hver for sig ud fra hver deres faglige ekspertise, havde de måske overset muligheden for at styrke forskningen på tværs.
Efter dette samarbejde, peger fremtiden mod fælles projekter, hvor partnere i projektet og aktører fra hele værdikæden kan inddrages fra begyndelsen.
SDU kan udvide livscyklusarbejdet med plejepraksis, mens Designskolen Kolding kan undersøge forebyggelse og lokale tilpasninger.
”Vi kommer ikke til at tale det samme faglige sprog, og det behøver vi heller ikke. Samarbejdet kan flytte vores perspektiver og få os til at stille andre spørgsmål end dem, der alene handler om teknisk optimering,” forklarer Victoria Ankerstjerne.
Det står klart for designforskeren, efter hun som led i arbejdet fortog etnografisk feltarbejde på danske plejehjem for at forstå den praksis, hvor bleen som produkt indgår.
”Mulighederne begynder med hverdagen omkring plejen. Der kan praksis og små forandringer i hverdagens sammensætning også vise sig at skabe en mere bæredygtig kontinenspleje. Der ligger i den forstand en guldgrube af viden på gangene på de danske plejehjem. Forbinder vi personalets viden og erfaring med de akademiske fagligheder, kan det blive udgangspunkt for nye løsninger og ny forskning. Fra et designfagligt udsyn er der dukket mange prikker op, der kan tegne et omrids af en mere bæredygtig fremtid, og sammen med miljøingeniørerne og andre faggrupper, ser jeg frem til det videre arbejde,” siger Victoria Ankerstjerne.
Ny forskning kan, med andre ord, begynde her.
Ph.d.-studerende Ruby Bubinek fra Institut for Grøn Teknologi på SDU er hovedforfatter på den nye udgivelse.
