Tøj skal ikke bare holde længe for at være bæredygtigt
Der hænger meget af vores livsfortælling i et almindeligt klædeskab. Skjorten fra en mindeværdig fest. Jakken fra dengang, man arbejdede på kontor. T-shirten med yndlingsbandet, man stadig bruger, selv om den for længst har mistet sin form. Alt det pæne, det praktiske, det sprælske, det slidte og det, der er blevet for småt eller for stort eller som ikke matcher den person, man er i dag.
Det er i det garderoberum, forskere fra Designskolen Kolding er gået ind i forskningsprojektet PROLONG sammen med DTU, AU, VIA og en række virksomheder. Projektet undersøger den del af tøjets liv, som tekstilbranchen får stadig større grund til at forstå: hvad der sker, når tøjet har forladt butikken og skal finde sin plads i menneskers liv.
Det spørgsmål bliver mere relevant i denne tid. For på europæisk plan arbejder EU med mere holdbare og cirkulære tekstiler, der gør levetid, dokumentation og ansvar til omdrejningspunkter for tekstilindustrien.
“Når vi taler om tøjs levetid, handler det selvfølgelig om materialevalg, produktion og teknisk holdbarhed. Men et stykke tøj bliver ikke mere bæredygtigt af at kunne holde længe, hvis det bare hænger i skabet. vis HDerfor er brugsfasen så vigtig for at forstå fremtidens intelligente tekstildesign, hvis branchen skal arbejde mere præcist med bæredygtighed,” siger lektor Louise Ravnløkke fra LAB for Bæredygtighed og Design, og projektleder for PROLONG.
Designere er inviteret indenfor i danskernes garderobeskabe for at undersøger, hvad der sker med tøj efter det er købt.
Vis mig dit klædeskab
Louise Ravnløkke har, sammen med bl.a. seniorforsker Irene Maldini, udviklet en metode, der skal hjælpe med at give en bedre forståelse af tøjets faktiske liv efter salget. Det er sket ved at besøge 24 danske mænd og kvinder i forskellige aldre og gennemgå deres garderober fra top til tå: strømper, undertøj, sko, jakker, bukser, skjorter, kjoler og accessoires.
Den mindste garderobe rummede 87 stykker beklædning. Den største 841. Gennemsnittet lå omkring 400 stykker.
Tallene siger noget om forbrug, mængder og indkøbsvaner. Men man kan først sige noget meningsfuldt om 25 par bukser i et klædeskab, når man ved, hvilke par der bliver brugt ofte og hvilke der har mistet forbindelsen til ejerens liv.
Derfor har forskerne udviklet et såkaldt ’Wardrobe Use and Age Grid’. Et fysisk redskab, hvor deltagerne placerer tøjet efter to akser på et udslået tæppe: her opdeler man tøjet efter, hvor længe man har ejet det, og hvor ofte det bruges.
“Griddet hjælper os med at gøre noget ret abstrakt meget konkret. Deltagerne kan se, hvad de bruger og hvorfor, når de lægger op på denne måde, og det åbner for en spændende samtale om, hvorfor noget tøj bliver ved med at fungere, mens andet bliver liggende,” siger Louise Ravnløkke.
Et af projektets fund er, at nyt tøj ofte købes til garderoben med forventning om at blive brugt længe. Men i praksis er der meget af det nye tøj, der ryger ud igen næsten uden at være brugt. Forklaringen kan findes i, at nyt tøj skal konkurrere med det tøj i skabet, man allerede kender og bruger i forvejen, når man vælger i hverdagen.
Det såkaldte "Wardrobe Use and Age Grid" giver forskerholdet et redskab, der kan skabe overblik over den enkeltes tøjvaner. Redskabet er udviklet til projektet, og har givet særdeles gode samtaler om tøjkøb og -brug, forklarer holdet.
Mørketal for branchen
Det aarhusianske tøjbrand LAKOR, kender til den udfordring. De arbejder målrettet med at skabe bæredygtige produkter, som skal kunne holde til mere end en enkelt sæson, og som kunden skal have lyst til at bruge igen og igen. Men mellem god intention og reel effekt ligger stadig et spørgsmål, som virksomheden gerne vil tættere på svaret af.
“Vi synes, det mest bæredygtige tøj er det, du allerede har, og som du får brugt, indtil det ikke kan mere. Hvorfor får man lyst til at tage det samme stykke tøj på igen og igen? Det er de tal, vi er særligt interesserede i for at kunne designe og producere mere bæredygtigt ud fra forbrugernes faktiske tøjbrug,” forklarer Johanne Rold Kristensen, der er Head of Design hos LAKOR.
At se mønsteret for bare tekstil
Hvis man kan tale om, at Designskolen går ind i garderoben for at kortlægge og lytte til forbrugernes historier, så hjælper Danmarks Tekniske Universitet med at forstå, hvad garderobens mange stykker beklædning tilsammen fortæller.
På instituttet DTU Sustain har ph-d.-studerende Valentina Rossi, i tæt samarbejde med adjunkt Heath Logan fra Leiden Universitet, omsat indsigterne fra garderoben til en matematisk model.
Redskabet har fået betegnelsen ’Duration of Service´ og den kan kvalificere de indsamlede data om alder og brug ved at udregne brugssandsynlighed og -frekvens.
”Duration of Service-modellen er en model, der omsætter data til et realistisk billede af brugsmønsteret i en persons garderobe. Det gør det muligt at skabe en sammenhængende forståelse for, hvor meget et stykke tøj bliver brugt efter køb. Det giver både forskere og industri en helt ny mulighed for at forstå, hvor mange gange et stykke tøj faktisk bliver brugt. Det er vigtigt, fordi det kvantitativt viser, hvor bæredygtigt et stykke beklædning er efter at have forladt butikken. Dermed er det muligt at identificere områder, hvor man i fremtiden måske kan skabe nye designstrategier i produktionen,” forklarer Valentina Rossi fra DTU Sustain.
Johanne Rold Kristensen, der er Head of Design hos LAKOR, ser samarbejdet som en måde at få lys på nogle relevante mørketal for tøjbrandet.
Der er guld gemt kombinationen af data
Det er her, PROLONG-metoden kan gøre det muligt at se mørketallet om brug efter køb. Hos dem handler bæredygtighed også om at forstå, hvornår et produkt faktisk bliver ved med at have værdi for kunden. At kende mere til det mørketal er guld værd for LAKOR og andre tøjfabrikanter.
“For os er PROLONG interessant, fordi vi ønsker at få indsigt i, om vores arbejde faktisk har den effekt, som vi håber på. Vi arbejder med bæredygtige værdikæder, materialer og pasform, men i sidste ende handler det jo om at lave tøj, som folk har lyst til at bruge i mange år. Vi har en tæt og god relation til mange af vores kunder, og vi har en god fornemmelse, men vi mangler et mere systematisk grundlag som det, vi finder i samarbejdet her med Designskolen,” forklarer Johanne Rold Kristensen.
PROLONG løber frem til årsskiftet, og projektet skal efter planen samles op på en afsluttende branchekonference mod slutningen af året. Samtidig vil parterne forlænge og udvide studiet sammen med blandt andre LAKOR, så nogle af anbefalingerne fra PROLONG kan blive afprøvet i praksis i industrien i et nyt forskningsprojekt.
I projektet deltager VIA, AU, DTU og Designskolen Kolding sammen med en række beklædningsbrands, datavirksomheder og andre. Projektet er en del af TRACE, der er et nationalt partnerskab, hvor 160 partnere samarbejder for at skabe materialer, produkter og værdikæder baseret på cirkulær økonomisk tankegang.
