National handlingsplan skal sætte retning for en mere cirkulær tekstilsektor
Den 2. oktober blev handlingsplanen lanceret på Nationalmuseet i København af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa sammen med konsortiet bag planen: Dansk Mode & Textil, Lifestyle and Design Cluster og TRACE. I salen sad en bred kreds af aktører fra hele tekstilområdet, som bidrog til arrangementet med engagement og spørgelyst.
- Vi kommer til at revolutionere tekstilindustrien i dag, sagde ministeren ved lanceringen.
Hun pegede på, at udfordringen ikke udelukkende handler om teknologi og systemer, men også om vores forhold til tøj og tekstiler:
- Det vigtigste og det sværeste, vi kan gøre, er at ændre den kultur, vi har omkring tøj. Vi skal alle sammen gøre det bedre. Det skylder vi os selv og dem, der kommer efter os.
Handlingsplanens overordnede mål er at bidrage til at reducere tekstilproduktion og tekstilforbrug og dermed den samlede klima- og miljøbelastning fra tekstiler. Samtidig skal omstillingen styrke sektorens konkurrenceevne inden for cirkulære forretningsmodeller og skabe nye muligheder for innovation, samarbejde og cirkulær værdiskabelse.
Omstillingen starter ved designbordet
En af handlingsplanens centrale pointer er, at omstillingen ikke kun skal ske, når tekstilerne ender som affald. Den skal begynde langt tidligere.
Her spiller design en konkret rolle. Handlingsplanen peger blandt andet på behovet for produkter med længere levetid og bedre muligheder for vedligeholdelse, reparation, genbrug og genanvendelse. Samtidig skal virksomheder styrkes i at integrere cirkulære principper i deres forretningsmodeller.
Karen Marie Hasling, lektor, ph.d. og studieretningsansvarlig for kandidatprogrammet Design for Planet på Designskolen Kolding, fremhæver netop det helhedsperspektiv:
- Cirkulær omstilling handler ikke kun om at finde nye måder at genanvende materialer på. Det handler også om at designe til længere levetid, om at forstå, hvad der får mennesker til at bruge, passe på, reparere og genbruge tekstiler og om at gentænke de systemer og forretningsmodeller, som produkterne indgår i.
Det ligger tæt op ad handlingsplanens overordnede vision, hvor produkter og materialer skal holdes i anvendelse længst muligt, og hvor forebyggelse, levetidsforlængelse og genbrug prioriteres før genanvendelse og anden nyttiggørelse.
Den 2. oktober blev handlingsplanen lanceret på Nationalmuseet i København med deltagelse af aktører fra hele tekstilområdet.
Tre spor og ni initiativer
Handlingsplanen er bygget op omkring tre spor og ni initiativer.
Det første spor, branchens cirkulære omstilling, skal styrke virksomhedernes kompetencer, understøtte implementeringen af ny EU-regulering og fremme udviklingen af cirkulære forretningsmodeller.
Det andet spor, cirkulær infrastruktur og systemløsninger, skal skabe grundlaget for de samarbejder, infrastrukturer og markedsmekanismer, der er nødvendige for at holde tekstiler og tekstilfibre i kredsløb længst muligt.
Det tredje spor, tekstildannelse, kompetencer og adfærd, skal styrke borgeres, uddannelsers og arbejdsstyrkens viden og kompetencer og understøtte mere ressourcebevidste valg og længere levetid for tekstiler.
De ni initiativer spænder fra EU-parathed og reparationsinfrastruktur til producentansvar, offentlige tekstilindkøb, undervisningsmaterialer og en national informationskampagne.
Designuddannelserne får en konkret rolle
Handlingsplanen retter sig ikke kun mod virksomheder og infrastruktur. Uddannelserne er også tænkt ind som en del af omstillingen.
Et af initiativerne skal udvikle undervisningsmaterialer målrettet undervisere på danske tekstil- og designuddannelser. Her skal historisk materialeforståelse, håndværksmæssige teknikker og ressourcebevidste praksisser kobles med nutidens krav til cirkulært design, materialevalg og produktudvikling.
Målet er blandt andet, at kommende designere, produktudviklere og andre fagprofessionelle får kompetencer til at udvikle produkter og løsninger med længere levetid, højere kvalitet og bedre muligheder for reparation, genbrug og genanvendelse.
Handlingsplanen beskriver desuden et efteruddannelsesforløb for designere og produktudviklere med fokus på strategisk produktdesign, cirkulære designprincipper og forretningsmodeller.
Den Nationale Handlingsplan for Tekstiler samler ni initiativer under tre spor og skal skabe en fælles ramme for omstillingen til en mere cirkulær tekstilsektor.
Mere viden skal understøtte omstillingen
Behovet for nye kompetencer hænger tæt sammen med behovet for mere viden. Handlingsplanen peger på, at begrænset forskning og utilstrækkelige data betyder, at flere centrale parametre for tekstilers miljøpåvirkning endnu ikke kan opgøres med sikkerhed.
Forsknings- og vidensinstitutioner er derfor blandt de aktører, som handlingsplanen inddrager i omstillingen.
Det bliver blandt andet konkret i initiativet om undervisningsmaterialer, som skal udvikles i tæt samarbejde mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner, museer, virksomheder og øvrige faglige aktører. Målet er, at undervisningen bygger på både forskningsbaseret viden og aktuelle erfaringer fra tekstilsektoren.
For Karen Marie Hasling er netop koblingen mellem forskellige fagligheder central:
- Det er i krydsfeltet mellem design, mennesker, teknologi, forskning og erhvervsliv, at vi kan udvikle nye veje frem. Den cirkulære tekstilsektor bliver ikke skabt af én løsning, men af mange nye måder at tænke, designe og samarbejde på.
En fælles ramme – ikke ny regulering
Handlingsplanen er ikke ny regulering og fastsætter heller ikke bindende nationale mål. Den skal i stedet skabe nogle af de nødvendige forudsætninger for omstillingen ved blandt andet at opbygge viden og kompetencer, styrke samarbejdet på tværs af det tekstile økosystem og understøtte implementeringen af kommende EU-regulering.
De ni initiativer gennemføres i perioden 2026–2029, mens visionen rækker længere. Frem mod 2030 er ambitionen, at danske virksomheder, offentlige aktører og civilsamfund har opbygget de kompetencer, samarbejder og infrastrukturer, der er nødvendige for at understøtte en mere cirkulær tekstiløkonomi.
Handlingsplanen lægger dermed op til en langsigtet omstilling, hvor design, forskning, uddannelse, erhvervsliv og offentlige aktører skal spille sammen om at udvikle og udbrede nye cirkulære løsninger.
Karen Marie Hasling fra Designskolen Kolding fremhæver, at den cirkulære omstilling begynder allerede ved designbordet – med fokus på blandt andet levetid, reparation, genbrug og de systemer, tekstiler indgår i.
