03 jun. 2014 / Skolen og medarbejdere

Nu kan man tanke el ved Designskolen Kolding

Af Katrine Worsøe

Designerne er pr. definition først med det nye, og virksomheden Clever satser på, at de også bliver blandt de første, der kommer til at køre elbil. Derfor har firmaet - der samarbejdede med Designskolen Kolding i det store elbilsprojektet etrans - sponseret en opladestander ved skolen. Den sidder, så den, der er heldig at komme først, får skolens suverænt bedste parkeringsplads, og den er åben for alle elbilsejere, ikke blot studerende og lærere på skolen. Designer Allan Schmidt, der for øjeblikket arbejder på at få kommunerne i Region Hovedstaden til at købe elbiler, var den første, der tappede strøm til sin spritnye VW e-Up. -Desværre ejer jeg den ikke, så jeg siger tak for lån til Volkswagen i Fredericia, siger han.