"På Designskolen Kolding er vi interesserede i at undersøge alternativer til status quo. Vi sætter et alternativ i spil, for at undersøge hvordan det for eksempel udtrykkes, fortolkes, skaber dialog, åbner andre veje, samt potentielt skaber nye praksisser og relationer. Artefakter kan være en måde at undersøge dette og skubbe dels til praksis, dels til teoretiske positioner og forståelser," forklarer Sune Gudiksen, ph.d.-skoleleder på Designskolen Kolding.
Når forskningen får form: Artefaktbaserede ph.d.-projekter
“Et artefaktbaseret ph.d.-projekt skal leve op til de samme akademiske krav som andre ph.d.-projekter. Forskellen ligger i, hvordan forskningen udfoldes, fremstilles og analyseres.”
På Designskolen Kolding og Arkitektskolen Aarhus kan ph.d.-projekter antage flere former. Ud over de mere kendte ph.d.-afhandlingsformer, såsom monografi og artikelbaserede afhandlinger, arbejder nogle ph.d.-studerende med en artefaktbaseret afhandlingsform, hvor fysiske eller rumlige værker, prototyper, modeller, film, installationer eller andre materialiserede udtryk indgår som en central del af forskningsbidraget.
Artefaktbaserede ph.d.-projekter er kendetegnet ved, at viden ikke alene produceres og formidles gennem skrift, men også gennem det, der bliver skabt. Ifølge leder af ph.d.-skolen på Arkitektskolen Aarhus, Claus Peder Pedersen, handler det om at anerkende, at viden inden for arkitektur og design ofte udvikles i et samspil mellem refleksion og handling:
- I arkitekturen og design er det at producere noget ikke bare et resultat - det er en måde at tænke på. Artefakterne er ikke illustrationer af forskningen, de er en del af selve forskningen, siger Claus Peder Pedersen.
Ph.d.-skoleleder ved Designskolen Kolding, Sune Gudiksen, uddyber, at næsten alle ph.d.-studerende ved Designskolen Kolding arbejder med udgangspunkt i forskning gennem designeksperimenter, interventioner, artefakter og formgivning.
- På Designskolen Kolding er vi interesserede i at undersøge alternativer til status quo. Vi sætter et alternativ i spil, for at undersøge hvordan det for eksempel udtrykkes, fortolkes, skaber dialog, åbner andre veje, samt potentielt skaber nye praksisser og relationer. Artefakter kan være en måde at undersøge dette og skubbe dels til praksis, dels til teoretiske positioner og forståelser, forklarer han og fortsætter:
- Denne type forskning er særlig velegnet til at bevæge sig ud over blot at afdække, hvordan verden ser ud i dag, og i stedet fremstille, undersøge og analysere design, der kan være relevante for fremtiden.
Samme akademiske krav
Ph.d.-projekterne på Designskolen Kolding og Arkitektskolen Aarhus skal fortsat leve op til de samme akademiske krav som andre ph.d.-projekter, uanset form. Det gælder både krav til metodisk stringens, dokumentation og teoretisk forankring. Forskellen ligger i, hvordan forskningen udfoldes, fremstilles og analyseres.
- En artefaktbaseret ph.d. er ikke mindre akademisk. Den stiller bare nogle andre krav til, hvordan man redegør for sin proces og sine resultater. Man skal kunne forklare, hvordan artefakterne producerer viden, og hvordan de indgår i en forskningsmæssig sammenhæng, siger Claus Peder Pedersen.
I sit artefaktbaserede ph.d.-projekt arbejder Line Rebecca Rumhult med artefakter ud fra et kropsligt udgangspunkt, hvor hun kigger på artefakter, og hvordan materialer i artefakter kan kombineres med IoT-teknologi og Connectivity-teknologi, og hvordan vi kan skabe mere taktile og kropslige objekter.
“Line Rebecca Rumhult arbejder på et artefaktbaseret ph.d.-projekt ved Designskolen Kolding”
Artefaktet er genstand for undersøgelse
De artefaktbaserede ph.d.-projekter placerer sig ofte i krydsfeltet mellem kunstnerisk udviklingsarbejde, praksisbaseret forskning og akademisk teori. Det stiller krav til både den ph.d.-studerende og vejlederne, men åbner også for nye måder at forstå, hvad forskning i arkitektur og design kan være.
- Det udvider forestillingen om, hvordan viden kan produceres og deles, og det passer godt til et fag, hvor tænkning og formgivning historisk set altid har været tæt forbundet, siger Claus Peder Pedersen.
Artefaktbaserede ph.d.-projekter er én blandt flere mulige veje gennem ph.d.-uddannelsen på Designskolen Kolding og Arkitektskolen Aarhus. De repræsenterer en forskningsform, hvor skabende praksis og videnskabelig refleksion mødes, og hvor de særlige vidensformer fra arkitektur og design får plads som en del af det akademiske arbejde.
"Når man arbejder artefaktbaseret er man hele tiden i en vekselvirkning imellem det skriftlige, det metodiske og det praksisorienterede. Der er ikke nogen af delene, der står alene," forklarer ph.d.-studerende Line Rebecca Rumhult.
“Emma Rishøj Holm bruger artefakter i sit ph.d.-projekt ved Arkitektskolen Aarhus.”
