En god sag - med god smag

Ølsalg røg i vejret med designstuderendes vinderstreg

HUY, HÅBET og BAGSMÆK - tre forskellige øl, tre forskellige betydninger og tre forskellige etiketter. Fem kommunikationsdesign-studerende fra Designskolen Kolding fik til opgave at designe etiketter til en ølserie, der tilsammen fortæller historien om Team Rynkeby og deres utrættelige arbejde med at støtte kritisk syge børn. 

En belgisk blond øl med navnet HUY, der symboliserer fysik og anstrengelse. Mur de Huy er nemlig en stejl bakke i Belgien som Team Rynkeby-rytterne møder halvvejs på deres tur til Paris. HÅBET er en undergæret lagerøl, der repræsenterer den store indsamlingsindsats Team Rynkeby gør for børn med kritisk sygdom. Og BAGSMÆK er en kraftig bock øl på 7,6 %, der symboliserer Team Rynkebys fællesskab og de gode historier.

Fem vidt forskellige bud blev sendt afsted, og i sidste ende var det Julia Christensen, der løb med sejren.

- Jeg har tegnet hver etiket i hånden og derefter bearbejdet dem i Photoshop og Illustrator. Det var fedt at blive kontaktet af Team Rynkeby og få at vide, at de havde valgt mit arbejde. Efter lidt finjustering af etiketterne sendte jeg dem afsted, og arbejdet gik i gang. Jeg var med på Fur Bryghus for at se det færdige resultat - og smage øllet selvfølgelig, siger hun.

Salget eksploderede
Hos Team Rynkeby var håbet at kunne sælge et par tusinde gaveæsker med tre øl i hver til venner, familier og sponsorer. Men iniativativet spredte sig til ni andre Team Rynkeby-hold og det satte fart i salget - en interesse, der løb op i mere end 14.000 solgte æsker. Team Rynkeby planlægger derfor at sætte gang i mere bryg til efteråret 2021. 

Hele overskuddet fra salget går til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden, og efter den forrygende start håber Jacob Michelsen, Bjørn Jensen og Jeanett Ibsgaard fra Team Rynkeby, at samarbejdet med Fur Bryghus kan være med til at gøre en forskel.

- Vi håber, at vi kan generere en masse synlighed om indsamlingen til Børnecancerfonden – og så selvfølgelig give et godt overskud til Børnecancerfonden. Det er i hvert fald øl, der efterlader en med en god smag i munden, siger han.

Leder af kommunikationsdesign på Designskolen Kolding, Lars Hoff-Lund, glæder sig over samarbejdet og den store interesse for initiativet. Det viser bl.a. noget af det kommunikationsdesignere kan og lærer på studiet, men også hvordan kommunikationsdesign kan være med til at bidrage til at støtte en god sag.

- I sin essens inkarnerer projektet jo drømmen om at se sit design komme ud at leve. Samtidigt har projektmagerne fra Team Rynkeby virkelig forstået at inddrage og anerkende den håndfuld studerende, der tog udfordringen op. Og så er det jo bare fantastisk at kunne bidrage til noget, der skaber glæde, og som sender en halv million kroner videre til velgørende formål, siger han.

Nyt samarbejde i støbeskeen
Allerede nu er der planer om at videreføre samarbejdet med Designskolen Kolding, så studerende fra kommunikationsdesign igen kommer til at prøve kræfter med at designe en ny etiket, når Team Rynkeby og Fur Bryghus starter ny produktion op - forventligt til efteråret 2021.  

Du kan læse meget mere på www.rynkebyolsalg.dk.

Kontakt

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer