Modul 5, valgfag: Design og regenerativ ledelse
- Dato og sted
28. oktober 2026
18. november 2026
9. december 2026Alle dage 9.30-15.30
Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding- ECTS-point
- (5)
- Tilmeldingsfrist
- 30. september 2026
- Pris
- 8.000,25 kr. inklusive moms
Modul 5, valgfag: Design og regenerativ ledelse
Om kurset
Verden kalder på nye måder at tænke og praktisere ledelse på. Ikke blot løsninger, der forebygger problemer og reducerer belastninger, men tilgange, der aktivt styrker trivsel, livskraft og udvikling i de fællesskaber og økosystemer, vi indgår i.
På dette valgfag arbejder vi med regenerativ ledelse som en praksis, der rækker ud over traditionelle bæredygtighedsstrategier. Du får indsigt i, hvordan designmetoder og systemtænkning kan hjælpe dig med at forstå komplekse sammenhænge og skabe meningsfulde forandringer i organisationer.
Gennem designtænkning, systemisk design og regenerative perspektiver lærer du at se organisationen som en del af større levende systemer – og at lede udvikling, der både skaber forretningsmæssig værdi og bidrager positivt til mennesker, samfund og natur.
På modulet arbejder vi blandt andet med
- Skiftet fra lineær tænkning til regenerative praksisser
- Systemtænkning og design som redskaber til organisatorisk udvikling
- Naturens principper og biomimicry som inspiration til innovation
- Eco System Facilitation
- Cirkulære og regenerative forretningsmodeller
- Ledelse af komplekse forandringer og transformationer
- Etiske perspektiver på fremtidens ledelse
Udbytte
Viden – du lærer at forstå fremtidens ledelsesparadigmer
Du opbygger et solidt teoretisk fundament inden for regenerativ udvikling, systemisk design og organisatorisk ledelse. Samtidig får du et nuanceret blik på forskellen mellem bæredygtige og regenerative tilgange – og hvad det betyder i praksis for organisationer, der ønsker at skabe langsigtet værdi.
Færdigheder – du lærer at omsætte indsigt til handling
Du lærer at anvende designmetoder til at kortlægge komplekse systemer, identificere udviklingspotentialer og designe initiativer, der understøtter en regenerativ retning.
Du bliver i stand til at udvikle, kvalificere og kommunikere strategier, som kan omsættes til konkret praksis i din organisation – og skabe engagement omkring dem hos både ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Kompetencer – du lærer at lede regenerative udviklingsprocesser
Du styrker din evne til at facilitere udviklingsprocesser, hvor forskellige perspektiver, fagligheder og interesser skal bringes sammen i fælles retning.
Samtidig udvikler du dit personlige ledelsesgrundlag og din kapacitet til at skabe kulturer, der understøtter læring, livskraft, innovation og langsigtet bæredygtighed.
Bemærk: Kurset kan også tages som et selvstændigt kursus uden ECTS-point. Læs mere her
“Du får indsigt i, hvordan designmetoder og systemtænkning kan hjælpe dig med at forstå komplekse sammenhænge og skabe meningsfulde forandringer i organisationer.”
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere, konsulenter og nøglemedarbejdere, der arbejder med udvikling, forandring og strategisk ledelse i komplekse organisationer – både i offentlige, private og civilsamfundsbaserede sammenhænge. Det er relevant for deltagere, som ønsker at styrke deres evne til at arbejde systemisk og langsigtet med bæredygtig organisationsudvikling, og som er nysgerrige på, hvordan regenerative principper kan omsættes til konkret praksis.
Kurset er særligt relevant for personer, der:
- arbejder med eller har ansvar for udviklings- og forandringsprocesser
- ønsker nye perspektiver og metoder til at håndtere kompleksitet
- vil integrere bæredygtighed og værdiskabelse i deres ledelsespraksis
- er optaget af at skabe organisationer, der bidrager positivt til mennesker, samfund og natur
Der kræves ikke forudgående kendskab til designmetoder eller regenerativ ledelse, men det forudsættes, at deltagerne har en praksis, som de kan tage afsæt i og arbejde med gennem forløbet.
Deltagere på Diplomuddannelsen
Diplomuddannelsen er for alle, der arbejder med udviklingsprocesser, innovation og brugerinddragelse. Det kan være, at du er mellemleder eller leder, virksomhedsejer, i gang med at starte egen virksomhed, konsulent, udvikler, underviser eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du – ligesom os – fornemmer, at plejer er død, og at vi skal have fundet nye, bedre og designinspirerede måder at skabe bedre organisationer på.
Eksamen
Du skal aflevere en skriftlig opgave på 5 sider, der bedømmes af en intern censor efter 7-trinsskalaen. Som studerende kan du modtage vejledning på din eksamensopgave.
Adgangskrav
Optagelse til diplomuddannelsen sker i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen for diplomuddannelser, særligt § 5.
For at blive optaget på uddannelsen skal du have én af følgende uddannelser:
- En relevant uddannelse, minimum svarende til en erhvervsakademiuddannelse
- En relevant akademiuddannelse
Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du eventuelt optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet. Du skal beherske dansk, norsk eller svensk på højeste niveau. Derudover forudsættes det, at du kan læse og forstå engelsk.
Du kan tage en fuld diplomuddannelse
'Strategi som operationelt redskab' er et valgmodul på diplomuddannelsen i Strategisk Design og Ledelse (Diploma in Strategic Design). Du kan selv vælge, om du vil tage hele diplomuddannelsen eller nøjes med enkelte moduler. Du kan derfor planlægge det forløb, som passer til dine ønsker og behov, og du opnår en fuld diplomuddannelse, hvis du afslutter uddannelsen inden for 6 år.
Gennem diplomuddannelsen bliver du introduceret til de centrale fagfelter inden for strategisk design, som er:
- Designteori og designmetode
- Procesfacilitering
- Projektledelse
Den samlede pris for hele diplomuddannelsen er 83.000 kr.
“Gennem diplomuddannelsen bliver du introduceret til de centrale fagfelter inden for strategisk design.”
Om undervisningen
Undervisningen bygger både på teori og praksis, hvor dialog og diskussioner på kurset refereres og perspektiveres gennem teoretiske oplæg, designmetodiske workshops samt i relation til din egen praksis og erfaring. Mellem undervisningsdagene forventes det, at du arbejder med et eller flere af emnerne, strategiudvikling, strategiimplementering, strategieksekvering eller strategievaluering, eventuelt som prøvehandlinger.
Mød underviseren
Kristine Karlshøj er designer, ledelsescoach, Eco System Facilitator, forfatter og Master i Æstetiske Læreprocesser. Hun er selvstændig konsulent i Karlshøj & Co og ekstern underviser på Designskolen Kolding.
Kristine har gennem mere end 10 år undervist på diplomfag i ledelse.
I sit arbejde hjælper hun organisationer med at navigere i kompleksitet og skabe udvikling med afsæt i regenerative principper. Hun er særligt optaget af, hvad vi kan lære af naturens måde at skabe balance, robusthed og fornyelse på – og hvordan disse indsigter kan omsættes til moderne ledelse og organisationsudvikling.
Kristine har skrevet flere bøger om ledelse, entreprenørskab og fællesskaber og har senest bidraget til antologien Regenerative perspektiver på ledelse. Hendes undervisning kombinerer faglig tyngde med praksisnære metoder, refleksion og konkrete værktøjer, som kan anvendes direkte i deltagernes egen organisation.
Generelt
Kristine Karlshøj, designer og ledelsescoach, Eco System Facilitator, forfatter og Master i Æstetiske Læreprocesser. Hun er selvstændig konsulent i Karlshøj & Co og ekstern underviser på Designskolen Kolding.
Optagelse til diplomuddannelsen sker i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen for diplomuddannelser, særligt § 5.
For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:
- En relevant uddannelse, minimum svarende til en erhvervsakademiuddannelse
- En relevant akademiuddannelse
Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du eventuelt optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet. Du skal beherske dansk, norsk eller svensk på højeste niveau. Derudover forudsættes det, at du kan læse og forstå engelsk.
Du skal aflevere en opgave på 5 sider, der bedømmes af en ekstern censor efter 7-trinsskalaen.
Som studerende kan du modtage vejledning på din eksamensopgave.
8.000,25 kr. inklusive moms
Beløbet dækker undervisning, undervisningsmaterialer samt forplejning.
Du får 10 % rabat ved tilmelding af 3 fra samme CVR-nr.; tilmeld 5 fra samme CVR-nr., betal for 4.
NB: Rabatten gives kun på selve kursusprisen, ikke på priserne for forplejning og materialer.
30. september 2026
Efter tilmeldingsfristens udløb er man velkommen til at kontakte os for at høre, om der stadig er ledige pladser.
Når du er optaget på kurset, er tilmeldingen bindende, også selvom du efterfølgende kan blive forhindret i at gennemføre.
Her finder du gældende studieordning for diplomuddannelsen i strategisk design og ledelse.
Cases og nyheder
Yderligere information
Kontakt kursusansvarlig Morten Krogh Petersen, hvis du har spørgsmål til kursusindholdet.