Keep on

Jobbet ligger ikke om hjørnet og venter på dig. Du skal tro på dig selv og blive ved med at skabe.

Sådan lyder opfordringen til årets nyuddannede kandidater fra islandske Olafur Haraldsson, som blev uddannet industriel designer på Designskolen Kolding 2011.

I dag er han tilbage for en kort bemærkning for at tale med skolens rektor Elsebeth Gerner Nielsen og for at høre et foredrag med Dan Goods fra NASA. Olafur Haraldsson er netop fyldt 30 år men trods sin unge alder har han allerede skabt sig en imponerende karriere idenfor sit felt.

Han driver dels et softwarefirma, der laver programmer indenfor ’Photogrammetry’, der kan skabe 3D modeller af fotos. Dels åbnede han sidste år Aurora Northern Light Center i Reykjavik. Et museum der på meget mere end en måde behandler fænomenet nordlys.

- Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig, fordi det giver mig en frihed til at gøre, hvad jeg vil. Det er i høj grad også lykkedes takket være Barnabas Wettons undervisning. Han er i uhørt grad god til at skubbe sine studerende ud af deres komfortzone, siger Olafur Haraldsson, som har rejst mere end 1 million kilometer med fly med sit firma.

Islændingen har bl.a. været i New York, fordi han har lavet 3D effekter til musikeren Björks film, Black Lake, som blev udstillet på MOMA, men i det hele taget er Olafur Haraldsson ikke bange for at tage imod nye udfordringer, og den indstilling vil han gerne kaste videre til skolens studerende.

- Der er ingen grund til at fortsætte ud af den vej, man kender. Når man er under uddannelse, skal man prøve noget nyt. Det er det, det går ud på, når man er studerende. Og man skal blive ved med at tro på sig selv og blive ved med at skabe, siger Olafur Haraldsson.

Efter sin uddannelse har Olafur Haraldsson været tilknyttet skolen som underviser, og han mener, at den vigtigste opgave for skolen ligger i at styrke de digitale kompetencer.

- Det er vigtigt, at de studerende får nogle meget stærke digitale kompetencer, og at de kan gøre sig gældende på de digitale medier, siger Olafur Haraldsson.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer