Modetalent kåres ved CPH Fashion Week
Designskolen Kolding vil igen i år være repræsenteret i talentkonkurrencen, Designers' Nest, der er for nyuddannede designere fra de nordiske designskoler. Konkurrencen finder sted i forbindelse med den halvårlige modemesse CPH Fashion Week i august. Konkurrencens formål er at præsentere og markedsføre nye talenter over for internationale indkøbere, modefirmaer, presse og trendsættere.