Designere kæmper mod forbrugerisme med stoppegarn, genbrug og varme følelser

Et af de designmæssige greb, de nye designere sætter i spil, er muligheden for at skabe et følelsesmæssigt bånd mellem os mennesker og de genstande, vi omgiver os med, så deres levetid forlænges.

Undertøj med minder
Bæredygtighed og ansvarlig brug af planetens ressourcer har været på Designskolen Koldings dagsorden i årtier, og hensynet til ansvarlighed gennemsyrer da også i år mange af de studerendes afgangsprojekter.
Flere dimittender fra mode- og tekstildesign griber således fat i muligheden for at reparere sit tøj – for hvorfor smide ud og købe nyt, når en reparation både gør tøjet brugbart igen, og samtidig knytter os endnu mere til tøjet? For eksempel har Ida Fabricius, bachelor i mode- og tekstildesign, fordybet sig i reparationsteknikker, som hun udfolder på undertøj – som ellers er en af de tøjkategorier, der oftest havner i skraldespanden, hvis det er blevet en smule slidt eller beskadiget. Hvilket er paradoksalt, mener hun:
”Undertøjet er jo netop det, der kommer allertættest på os, det allermest intime, hvor minderne lagrer sig i produktet.”

Børns respekt for tøj
Christine Beate Kjos-hanssen Husøy, også bachelor i mode- og tekstildesign, går længere end bare til selv at reparere tøjet – hun vil også have andre til det. Derfor har hun designet et undervisningsforløb, der skal give skolebørn evnerne og lysten til at reparere deres tøj og i det hele taget få nogle bæredygtige tøjvaner. Her handler det både om at gennemgå sin garderobe med et kritisk og kærligt blik, fortælle historier om tøjet og mærke efter, hvad der føles godt. Og så skal man lære at stoppe et hul og sy en knap i – nogle discipliner, som ellers næsten er forsvundet fra nutidens kompetencelandkort. 
”Det er faktisk en ret stor udfordring for de fleste,” fortæller hun.
”Men det gør også, at børnene får et mere respektfuldt forhold til tøjet og de ressourcer og det håndværk, der ligger bag.”

Et bæredygtigt bord til det globaliserede liv
Følelserne bliver også aktiveret og går hånd i hånd med bæredygtigheden, når der designes møbler. Therese Wennlid har således designet et multifunktionelt træbord, som unge karrierenomader, der rejser kloden rundt efter viden og spændende jobs, kan pakke ned i håndbagagen og tage med sig overalt, så der også er en følelse af ’hjem’, når man ankommer til en ny destination – og ikke behøver tage i det store svenske møbelhus efter endnu et brug-og-smid-ud-møbel.
Geografisk går Bjørn Grummesgaard Hagensen den modsatte vej – men tankegangen er den samme. Han vender ryggen til den store verden og har designet to lamper, kaldet Esbjerg og Fanø. Lampernes fødder er skabt af drivtømmer fra de to lokationer og mærket med findestedets koordinater. Gennem samtaler med de lokale i området har han nemlig erfaret, at mange føler sig allermest knyttet til genstande, der har en forbindelse til deres hjemstavn og derfor beholder dem længere.

Gode minder gør genstanden langtidsholdbar 
Måske rev man hul i sin yndlingsbluse, da man strejfede et søm den dag, man flyttede fra sit barndomshjem. Måske minder den dér rødvinsrand på bordet én om den aften, en date viste sig at være ens livs kærlighed. Og måske har den efterhånden lidt gamle sofa lige præcis den yndlingsfarve, man har elsket fra man var helt lille. 
”Der lagrer sig mange minder i de genstande, vi ejer. Og når det følelsesmæssige bånd er stærkt, tyder alt på, at vi beholder tingene længere og ikke køber nyt. Det er en tankegang, som vores studerende arbejder meget bevidst med, og som klart afspejler sig i flere af de projekter, som årets afgængere fra Designskolen Kolding netop nu præsenterer på udstillingen Look Don’t Touch på Koldinghus,” siger kommunikationschef Charlotte Melin.

Designløsningerne kan opleves på udstillingen Look Don’t Touch på Koldinghus frem til 22. november 2020.