Julia Falkenberg Hansen

Hvor mange gange har du gået på Designskolen Kolding? Jeg kom ind på skolen i 2012 og læste Industrielt Design, fordi jeg troede, at jeg gerne ville designe sko. Efter et år gik jeg på barsel, og jeg fandt ud af, at der var kommet en ny linje, som passede bedre til mig. Accessory. Men jeg kunne ikke blive flyttet, og jeg var nødt til at melde mig ud og søge optagelse.

Var du ikke bange for ikke at komme ind? Jo, jeg var hundeangst, men jeg var jo nødt til at satse, fordi det virkelig var det, jeg ville, og hvis jeg ikke blev optaget, måtte jeg finde på noget helt andet.

Var det din første optagelsesprøve i 2012? Nej, jeg har søgt tre gange. To gange tidligere søgte jeg på Danmarks Designskole på mode- og tekstillinjen, fordi jeg troede, det var den vej, jeg skulle. Da jeg ikke blev optaget, læste jeg i stedet til produktionsteknolog og fandt ud af, at brugsting var helt vildt spændende.

Har du altid vidst, du ville være designer? Ja, jeg har altid været meget kreativ og kunne godt lide at sidde og tegne og sysle med alt muligt derhjemme. Jeg har altid syet meget, og det er en barnedrøm at blive designer, men det har været en lang vej.

Er det en fordel, at du har været længe undervejs? Ja, jeg synes, jeg har lært mig selv bedre at kende i den her lange proces. Jeg tror, jeg værdsætter det på en anden måde, end hvis jeg havde været en del yngre. Der har man måske ikke den samme platform. Nu har jeg en datter og en familie og et liv ved siden af, jeg kan hvile mig i. Jeg kan bedre slappe af på mit studie.

Hvad kan du især lide ved studiet? At jeg befinder mig i en kreativ kasse, hvor jeg får lov til at udfolde mig. Det sociale betyder meget for mig, og jeg kan godt lide, at vi får lov til at lære folk at kende på tværs af linjerne.

Hvad kan du mindre godt lide? Jeg kan ikke se noget negativt. Jeg er bare så glad for at være her.

Hvad har overrasket dig mest? Jeg var godt klar over, det var hårdt, men jeg er alligevel blevet overrasket over, hvor meget tid man bruger på sine projekter. Jeg har aldrig fri, der er altid noget, jeg skal.

Hvordan kombinerer du det med at have et lille barn? Jeg prøver at være så effektiv som muligt her på skolen, når jeg kommer hjem, er jeg sammen med mit barn, indtil hun skal sove, og så hiver jeg tingene frem igen. For mig fungerer det meget godt at have en pause ind imellem.

Bliver der taget hensyn til studerende med børn? Nej, det synes jeg ikke. Det er på lige fod med alle andre, og det er dit eget ansvar at få lavet dine ting, men jeg synes heller ikke, der skal tages hensyn.

Fortæl om et projekt du har lavet? Vi har ikke haft så mange projekter endnu, fordi vi mest har arbejdet med materialer for at finde ud af, hvad de kan, og hvordan man kan bruge dem. I projektet skulle skulle kopiere en ring, men jeg har aldrig lavet smykker, og jeg var helt på bar bund. Det var ret sjovt – og svært. Jeg valgte en ring, hvor der var tekstil på, fordi så vidste jeg, at der var noget, jeg kunne, og det andet måtte jeg jo så få hjælp til.

Hvad vil du gerne bruge din uddannelse til? Da jeg startede, var jeg ret sikker på, at jeg ville designe sko for en virksomhed. Men nu er jeg i tvivl, fordi jeg får så mange indtryk, og jeg lader det flyde og ser, hvor det ender. Alle døre er åbne.

Har du et godt råd til kommende studerende? Det er en god idé at gå på en forskole. Det behøver ikke at være noget, der koster så mange penge, men det er godt at lære nogle færdigheder – f.eks. at kunne tegne og formgive.

Hvorfor er det en fordel? Det bliver ikke forventet, at du kan det på forhånd, men det er nemmere for dig selv, hvis du har noget med i bagagen, du kan benytte dig af. Jeg havde aldrig prøvet at forme noget og stod helt på bar bund. Den forståelse havde jeg slet ikke.

Hvordan kvalificerer man sig til at vide, hvilken linje man skal vælge? Det er en god idé at komme til åbent hus og møde studerende fra forskellige linjer og spørge dem om alt det, du har brug for at vide. Hvis du er i tvivl, må du gå efter din mavefornemmelse. Man skal ikke være nervøs for at man sidder fast på en linje. Når man starter på skolen, har man en idé om, hvem man er, men man bliver rystet så godt og grundigt, at det billede helt sikkert vil ændre sig.