Organisationspsykologi og ledelse af strategiske designprocesser

- facilitatorrollen og gruppedynamik

Organisationspsykologi og ledelse af strategiske designprocesser

- facilitatorrollen og gruppedynamik

Indtag rollen som procesfacilitator

Bemærk: Kurset indgår som valgmodul 5 (5 ECTS) på diplomuddannelsen i Strategisk Design og Ledelse, men kan også tages som et selvstændigt kursus uden ECTS.

Om kurset 
Organisationspsykologi og ledelse af strategiske designprocesser forudsætter, at man som facilitator er i stand til at træde ind i rollen på en nysgerrig, dynamisk og eksperimenterende måde. Man skal kunne forstå, opdage og ændre eventuelle uhensigtsmæssige gruppedynamiske bevægelser i det øjeblik, hvor de udspiller sig. Designprocesser udforsker ofte det ukendte, og der kan være meget på spil, når man søger efter en nyskabende løsning. Det kræver et samtidigt fokus på både opgave og proces. 

Hvordan indtager du personligt rollen som procesfacilitator? Hvilke psykologiske faktorer har indflydelse på din egen performance? Hvad kommer fra dig selv, og hvad kommer fra organisationen eller gruppen? Hvordan bliver du i stand til at genkende de dynamikker, som du og gruppen kan blive udsat for, så du bedst muligt indtager din rolle som facilitator og guider gruppen tilbage til arbejdet med kerneopgaven? Det er alt sammen spørgsmål, som du får lejlighed til at udforske og finde svar på med kurset ’Organisationspsykologi og ledelse af strategiske designprocesser - facilitatorrollen og gruppedynamik.'

Undervisning og forløb
Undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser, så du får afprøvet ny viden og omsat den til brugbar erfaring. Øvelserne benytter sig af sociologiske metoder i kombination med greb og metoder fra den designbaserede tilgang. Det kan være tegneøvelser, brugen af rumlighed, den fysiske og psykiske tilstedeværelse i en simuleret ‘her-og-nu’ situation. Ved at bringe dig selv aktivt i spil – i både individuelle og gruppedynamiske øvelser – får du mulighed for at blive klogere på din egen faciliteringspraksis. 

Kurset er inspireret af Psykodynamisk Systemteori. Her arbejder vi både med et synligt niveau, som befinder sig over overfladen, og med et dybereliggende niveau, som ligger under overfladen – og som kræver særlige teknikker, der kan opdage, undersøge og arbejde med psykologien i kreative processer, som eksempelvis hvordan ubevidste tanker, følelser og fantasier indvirker på samskabelse. 

Forløbet er struktureret som vekselvirkning mellem korte teoretiske oplæg og praktiske øvelser. 

Udbytte
Du bliver i stand til at træde ind i rollen som facilitator på en nysgerrig, dynamisk og eksperimenterende måde, og du bliver trænet i at forstå, opdage og ændre eventuelle uhensigtsmæssige gruppedynamiske bevægelser i det øjeblik, hvor de udspiller sig. 

Du får blandt andet:

  • Viden om facilitatorrollens dynamik, og om hvordan psykologiske processer influerer på gruppers evne til at arbejde effektivt med strategiske designprocesser
  • Færdigheder til at opdage og undersøge igangværende gruppedynamiske processer 
  • Kompetencer til at intervenere over for uhensigtsmæssige gruppedynamikker og dermed bevare gruppens fokus på løsning af en opgave i pressede situationer

Målgruppe 
Kurset er for dig med interesse for psykologiske processer, og som gerne vil undersøge, hvordan du personligt udfylder rollen som processfacilitator. Du er villig til at dele svære eller komplekse problemstillinger, og du vil gerne træne din evne til at facilitere grupper i en dynamisk ’her-og-nu’-situation. Kurset er relevant for alle, der arbejder med facilitering, eller som har en ambition om at komme til at gøre det.

Underviser
Underviser på kurset er Mads Østergaard, der som organisationskonsulent i mere end 20 år har arbejdet med ledere og medarbejdere i mindre og mellemstore virksomheder inden for det private erhvervsliv. Han har en Master i Organisationspsykologi (RUC) og en HD i Organisation (Aarhus BSS). Mads Østergaard er stifter og ejer af konsulentfirmaet Grænseland ApS (www.graenseland.com) samt medstifter og partner i Lederens Refleksionsgruppe (www.lrg.dk).

Næste kursusstart
29. oktober 2024

Deadline for tilmelding
1. oktober 2024

Efter tilmeldingsfristens udløb er man velkommen til at kontakte os for at høre, om der stadig er ledige pladser.

TILMELD DIG HER

Omfang
Kurset strækker sig over 3 dage:

29. oktober 2024
19. november 2024
10. december 2024

Tidspunkt for undervisning er kl. 9.30-15.30. 

Adresse
Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding

Pris
Uden ECTS: Dkr. 6.000,- ekskl. moms
Med ECTS: Dkr. 8.000,-

Beløbet dækker undervisning, undervisningsmaterialer samt forplejning.

Vi tilbyder rabat på følgende:
• 10 % rabat per person ved 3 tilmeldinger (samme CVR-nummer)
• Tilmeld 5, betal for 4 (samme CVR-nummer)
NB: Rabatten gives kun på selve kursusprisen, ikke på prisen for forplejning og materialer

Afmelding 
Når du er optaget på kurset, er tilmeldingen bindende, også selvom du efterfølgende kan blive forhindret i at gennemføre. 

Ændringer kan forekomme.

Deltagere på Diplomuddannelsen

Med en diplomuddannelse får du en formel statsanerkendt uddannelse i designledelse, der giver dig nye perspektiver og metoder til at nytænke eksisterende forretningsgange.

Diplomuddannelsen er for alle, der arbejder med udviklingsprocesser, innovation og brugerinddragelse. Det kan være, at du er mellemleder eller leder, virksomhedsejer, i gang med at starte egen virksomhed, konsulent, udvikler, underviser eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du – ligesom os – fornemmer, at plejer er død, og at vi skal have fundet nye, bedre og designinspirerede måder at skabe bedre organisationer på.   

Eksamen 
Du skal aflevere en skriftlig opgave på 7 sider, der bedømmes af en intern censor efter 7-trinsskalaen. Som studerende kan du modtage vejledning på din eksamensopgave.

Adgangskrav
Optagelse til diplomuddannelsen sker i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen for diplomuddannelser, særligt § 5.

For at blive optaget på uddannelsen skal du have én af følgende uddannelser:

  • En relevant uddannelse, minimum svarende til en erhvervsakademiuddannelse 
  • En relevant akademiuddannelse

Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du eventuelt optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet. Du skal beherske dansk, norsk eller svensk på højeste niveau. Derudover forudsættes det, at du kan læse og forstå engelsk.

Du kan tage en fuld diplomuddannelse
'Organisationspsykologi og ledelse af strategiske designprocesser' er et valgmodul på diplomuddannelsen i Strategisk Design og Ledelse (Diploma in Strategic Design). Du kan selv vælge, om du vil tage hele diplomuddannelsen eller nøjes med enkelte moduler. Du kan derfor planlægge det forløb, som passer til dine ønsker og behov, og du opnår en fuld diplomuddannelse, hvis du afslutter uddannelsen inden for 6 år. 

Gennem diplomuddannelsen bliver du introduceret til de centrale fagfelter inden for strategisk design, som er:

  • Designteori og designmetode 
  • Procesfacilitering 
  • Projektledelse

Den samlede pris for hele diplomuddannelsen er Dkr. 83.000,-.

Yderligere information

Kontakt kursusansvarlig Morten Krogh Petersen, hvis du har spørgsmål til kursusindholdet.

Kurser og efteruddannelse

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer