Design i praksis for

undervisere

Design i praksis for undervisere

Få kompetencer til at udvikle og gentænke din undervisning ved brug af designmetoder

På ’Design i praksis for undervisere’ lærer du at tilrettelægge og facilitere projektorienterede designforløb i undervisningen. Du bliver trænet i at bruge designmodeller og i at gennemføre øvelser i klasselokalet. Undervisningen tager afsæt i klassiske designmetoder, hvor du ikke kun skal være oppe i dit hoved, men også ’tænke’ med hænderne, når vi udforsker og bygger med fysiske materialer. Kurset er projektorienteret, og du kommer til at afprøve designmetoder og -modeller i dit eget undervisningsforløb, så du ved kursets afslutning er klædt på til i praksis at tage dem i brug. Undervejs lægger Designskolens undervisere stor vægt på, at du udveksler erfaringer og sparrer med dine fagfæller, så du også gennem deres cases får en dybere forståelse for designmetoder og for, hvordan designtænkning kan sættes i spil i et hvilket som helst undervisningsforløb.

Det praktiske

Design i praksis for undervisere er målrettet såvel nuværende som kommende undervisere på en ungdomsuddannelse eller folkeskole i udskolingen.
Kurset er for dig, som ønsker at få kompetence til at imødekomme behovet for innovation på skoleskemaet, som gerne vil mestre projektforløb og samarbejder på tværs af forskellige fag, og som vil have indsigt i, hvordan designtænkning og designmetoder kan være med til at udvikle den klassiske undervisning.

Kurset tilbydes også som et ECTS-givende masteruddannelsesmodul.

Undervisningen

  • Teori og praksis går altid hånd i hånd.
  • Skolens teoretiske viden bygger på dokumenteret designforskning.
  • Du skal arbejde med en case, som er relevant for din hverdag som underviser.
  • Du får praktisk træning i at bruge konkrete designværktøjer.
  • Du får undervisningsmateriale, som hjælper dig med at anvende din viden i praksis.
  • Underviserne har mange års erfaring i at undervise i designmetoder.

Varighed og indhold
Kurset strækker sig over fire måneder og består af et fem dages sammenhængende grundtræningsforløb samt én dags afsluttende præsentation og evaluering af cases.
Du skal påregne 30 timer til forberedelse, læsning af kompendium samt arbejdet med din case.

  • Dag 1: Du bliver introduceret til design som begreb, metode, proces og mindset.
  • Dag 2: Der er fokus på at kortlægge og gruppere data, for at du kan reflektere over din indsamlede viden.
  • Dag 3: Du skal udvikle nye idéer ud fra dine udvalgte nøgleindsigter, så du kan arbejde videre med mulighedsrum for forandring og udvikling.
  • Dag 4: Så er det tid til at visualisere og teste dine idéer af gennem tinkering, rapid prototyping og formgivning.
  • Dag 5: På denne dag af du tid til at planlægge dit eget undervisningsforløb, som også er den case der skal præsenteres efter praksisforløbet. 

    Undervisningsforløbet i praksis:
    En stor del af kurset består af et praksisforløb. I praksisforløbet er det vigtigt at du kan afprøve de metoder du lærer i praksis. Mellem første og andet kursusforløb skal du arbejde med en case i dit eget undervisningsmiljø. Har du aktuelt ikke ansættelse som underviser, kan opgaven løses i et ’lånt undervisningsrum’. Undervejs i forløbet får du vejledning og støtte fra kursets undervisere. Du vil blive mødt med stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du planlægger dit undervisningsforløb (vi har set eksempler på både kort og omfangsrige forløb).
  • Dag 6: Du præsenterer din case og får feedback med henblik på at videreudvikle dit undervisningsmateriale gennem pædagogiske og designdidaktiske refleksioner. Som afslutning på dag 6 modtager du et kursusbevis.

Undervisere:
Anne-Lene Sand og Line Gad Christiansen

Næste kursus

Mandag - fredag 20. - 24. januar 2025
samt
Mandag 28. april 2025

Tidspunkter for undervisningen: kl. 9-16

Tilmeldingsfrist: 18. december 2024 
Efter tilmeldingsfristens udløb er man velkommen til at kontakte os for at se, om der er ledige pladser.

Tilmeld dig her

Adresse
Ågade 10
6000  Kolding

Pris
11.995 kr. ekskl. moms
Som en del af kursuspakken får du lærervejledning, metodesæt til lærere, metodesæt til elever samt en plakat med 6C-designmodellen til brug i undervisningslokalet. Faktura samt betalingsbetingelser sendes efter deadline for tilmelding.

Prisen er inkl. forplejning og kursusmaterialer.

Rabat
Vi tilbyder rabat på følgende:
• 10 % rabat per person ved 3 tilmeldinger (samme CVR-nummer)
• Tilmeld 5, betal for 4 (samme CVR-nummer)
NB: Rabatten gives kun på selve kursusprisen, ikke på prisen for forplejning og materialer

Afmelding
Inden tilmeldingsfristen udløber, kan du uden omkostning melde dig fra kurset. Efter tilmeldingsfristens udløb skal du betale det fulde beløb. Du skal ikke betale kursusafgift, hvis kurset ikke bliver oprettet.

Ændringer kan forekomme.

Yderligere information

Kontakt kursusansvarlig Kerstin Bro Egelund, hvis du har spørgsmål til kurset eller Designskolen Koldings øvrige videre- og efteruddannelse.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer