Design handler om binding, dengang som nu

Elsebeth Gerner Nielsens festtale i anledning af Designskolen Koldings 50 års fødselsdag

I dag havde jeg den store fornøjelse at spise frokost med nogle af de elever, som gik på skolens første hold for 50 år siden. I frokosten deltog også studerende fra årgang 2017. Det var dejligt konkret at opleve 50 års historie samlet om samme bord. Dejligt at lytte til samtalen mellem de unge og de gamle. Dejligt at opleve, at der stadig er meget, som designere har til fælles, selv om de tilhører vidt forskellige aldersgrupper og har fået meget forskellige uddannelser. Fælles er kærligheden til materialet, håndværket og det æstetiske. Fælles er ønsket om at være med til at gøre vore omgivelser smukkere og bedre. Men selvfølgelig er der også store forskelle, bl.a. i opfattelsen af, hvad design rent faktisk kan bruges til. Medens årgang 1967 først og fremmest er kunsthåndværkere, som har skabt smukke unika, tænker årgang 2017 design bredere. Design er for dem et redskab til at skabe meningsfulde produkter, services og systemer. For årgang 1967 er ”bindingen” i vævningen det centrale. Årgang 2017 designer ”bindinger” i vidt forskellige sammenhænge og med meget forskellige teknikker: Analoge og digitale, materielle og immaterielle. Nutidens designstuderende er optaget af at vise, hvordan design kan bidrage til at binde fællesskab og samfund sammen.

De unge designere
Rosa Tolnov Clausen, som blev uddannet fra Designskolen i 2013 og er en fremragende væver, bruger eksempelvis design som løftestang til at hjælpe blinde mennesker med at få et aktivt og rigt liv, hvor de bidrager til samfundet. Eller som Birk Marcus Hansen fra samme årgang formulerer det: ”Jeg bruger design som et redskab til at undersøge verden, stille spørgsmål og finde svar.” For ham er ”fonten” i kommunikationsdesign ikke begrænset til udseende og størrelse på bogstaver, men et redskab til at visualisere sammenhænge, som generelt gør livet lettere. Det kan f.eks. dreje sig om at gøre det nemmere at navigere rundt i den virtuelle verden. Eller om at finde vej på det lokale bibliotek. Både Rosa og Birk er portrætteret i skolens jubilæumsbog: ”50 years. 50 voices of design.”

Det danske designDNA
På trods af tidsspændet på 50 år vil jeg som sagt vove den påstand, at årgang 2017 og årgang 1967 deler Design-DNA. Et DNA, som har sit udgangspunkt i det danske velfærdssamfund. Tillad mig at opsummere den historie: I 1933 indgik den daværende socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning Kanslergadeforliget, som lagde den politiske grundsten for udviklingen af velfærdsstaten. Fra højre til venstre i det politiske spekter blev man enige om, at man ønskede et Danmark, hvor få har for meget og færre for lidt. Det var den grundfortælling, som de store danske designere efter anden verdenskrig i mere eller mindre grad knyttede an til med Børge Mogensen og FDB i spidsen. En smule karikeret: Hvor politikerne sørgede for, at alle børn kom i skole, at alle kunne få tag over hovedet og en seng på sygehuset, hvis de blev syge, så sørgede designerne for, at alle kunne få ordentlige - funktionelle - møbler og husgeråd, som var til at betale. Også en berømt smykkedesigner som Georg Jensen havde dette udgangspunkt: Han ønskede at lave smykker, som almindelige mennesker havde råd til. Af samme grund blev sølv hans foretrukne materiale. Dansk design blev med andre ord en afgørende del af udviklingen af velfærdssamfundet, ikke mindst fordi decentrale og centrale beslutningstagere bestemte sig for, at det offentlige rum skulle være indrettet med dansk design. Så hvis borgerne ikke selv købte design, fik de alligevel adgang til de moderne møbler etc., fordi barnets klasseværelse, venteværelset ved lægen, sygehuset og de offentlige transportmidler var spækket med dansk design. Besøg f.eks. Kolding Rådhus eller kør en tur med IC3-toget og I vil vide, hvad jeg taler om.

Dansk design deler værdier med velfærdssamfundet
Der har således været en meget tæt sammenhæng mellem de værdier, som har båret udviklingen af det moderne Danmark, og dansk design, som vi ofte sammenfatter med et ord: Demokratisk. Dansk design er for alle. Et andet eksempel på sammenhængen mellem design, kultur og samfundsudvikling, er dette: Siden oprettelsen af de første højskoler tilbage i midten af det 19. århundrede har tilgangen til læring været båret af, at den skulle være lystfyldt. Udgangspunktet var, at det er nemmest at lære, hvis man har det godt og sjovt, medens man gør det. Det legende har med andre ord været en integreret del af skole- og undervisningssystemet og generelt i tilgangen til børn, hvilket slår igennem i udviklingen af design i den danske legetøjsbranche. Her har det lystfyldte og barnets ret til det bedste været helt central. På blandt andet den baggrund er LEGO i dag verdens stærkeste brand.

Det danske designsamfund
Da et regeringsudvalg vedr. dansk design i 2011 skulle sammenfatte sine anbefalinger for den videre udvikling af dansk design frem mod 2020 blev visionen: Kort sagt, Design2020-komiteens vision er, at i 2020 er Danmark kendt verden over som designsamfundET – the design society. Med det mener vi et samfund, som – på alle niveauer og på en ansvarlig måde – har integreret brugen af design til at forbedre kvaliteten i menneskers liv, skabe økonomisk værdi i erhvervslivet og gøre den offentlige sektor bedre og mere effektiv (The Design2020 Committee, 2011, p. 8 *). Kort sagt, Design2020-komiteens vision er, at i 2020 er Danmark kendt verden over som designsamfundET – the design society. Med det mener vi et samfund, som – på alle niveauer og på en ansvarlig måde – har integreret brugen af design til at forbedre kvaliteten i menneskers liv, skabe økonomisk værdi i erhvervslivet og gøre den offentlige sektor bedre og mere effektiv. Frem for at udvikle en vision alene for dansk design blev det en vision, som sammenfattede relationen mellem design og samfund. Man fortsatte dermed ad det spor, som mere eller mindre bevidst har været lagt for samvirket mellem design og samfund siden anden verdenskrig. Ønsket var, at Danmark skulle blive foregangslandet, som kunne vise, hvordan design kan bidrage til forbedring af samfundet og livet.

Designskolen Kolding – fremtiden. Planet, People, Play
Det er den retning for udvikling af dansk design, som Designskolen Kolding er lejret i, og som skolens ønsker at videreudvikle med udgangspunkt i de udfordringer, verden står overfor i dag. For det første ønsker vi at adressere klima- og ressourceproblemerne. Design og designere kan være med til at skabe et mere cirkulært samfund. Vi vil vise, at det sparsomme og enkle, som er en del af det danske designDNA, kan bruges som løftestang til videreudviklingen af bl.a. den miljøindsats, som Danmark allerede er kendt for. For det andet vil vi være med til at vise, hvordan design og designere kan hjælpe med at løse det problem, at alt for mange mennesker i disse år ekskluderes og oplever, at de ikke har mulighed for at påvirke hverken deres egen eller fællesskabets udvikling. Vi vil være med til at designe nye og bedre relationer, så gamle mennesker eller andre, der af en eller anden grund ikke er 110 % effektive, alligevel får mulighed for at være med. Endelig vil vi have hele verden til at lege. Det vil vi, fordi verden har brug for mere kreativitet, og vi ved, at mennesker, som leger, bliver mere kreative og dygtigere til at løse komplekse problemer. Derfor har vi sat os for at blive rigtig gode til at uddanne designere, som kan designe fantastiske legeoplevelser. Planet, People, Play. Det er skolens strategiske satsninger.

Design frisætter mennesket
Når design er allerbedst hjælper det mennesker med at udfolde deres fulde potentiale, dvs. at være skabende og fantasifulde. Det er det, Designskolen Kolding i dag uddanner til og det, vi i fremtiden vil blive endnu bedre til.

DesignBYKolding
Prototypen på design samfundet. Skolen er meget stolt over at have til huse i Kolding, som har gjort design til omdrejningspunkt for den kommunale udvikling. Et tiltag, som netop er blevet belønnet med en udnævnelse som Unesco DesignCity, og som jeg endnu en gang gerne vil benytte lejligheden til at sige til lykke med. Det er meget modigt og godt set af byrådet at give design en så central placering i udviklingen af kommunen. Jeg håber, at vi fra skolens side, kan være med til at gøre Kolding til prototypEN på ”design samfundet”. Den kommune, som alle rejser til for at opleve, hvordan design understøtter alle borgere i at folde sig ud. Hvor børn får design ind med skolemælken. Og ældre med den kommunale madordning. Lad Kolding blive den kommune i verden, hvor flest menneskers liv forbedres gennem design. Vi er også stolte og taknemmelige over at ligge i en region, som i meget høj grad bakker op om designsatsningen, bl.a. i form af arbejdet i regi af Design2innovate, som har sikret at mere end 600 små og mellemstore virksomheder har lært at bruge design.

Tak
En stor tak skal ligeledes lyde til vore samarbejdspartnere, som sikrer, at vi er relevante. LEGO, ECCO, Kopenhagen Fur, Sygehus Lillebælt, Kolding kommune og mange flere. Tusind tak for, at I tror på os og hjælper os med at blive endnu bedre. Endelig vil jeg rette en særlig tak til alle de medarbejdere, som gennem årene har kæmpet med blod, sved og tårer for at denne skole til stadighed kunne blive bedre. Jeg vil nøjes med at nævne én person ved navn, vel vidende at bag og foran hende står alle I andre, som også har helt uvurderlig betydning. Men den ene person, som jeg vil fremhæve på denne festdag, er Vibeke Risberg. Jeg tror nemlig ikke, at skolen havde eksisteret i dag, hvis det ikke var fordi, Vibeke var gået foran og havde bevist, at en designer kan skrive en ph.d. Tusinde tak Vibeke for, at du gjorde det og dermed hjalp os til at gå forskningsvejen.

Vi fejrer de 50 år, som skal komme
Det er mit håb, at Designskolen i de kommende år vil blive endnu mere international og endnu mere langsigtet i sin vidensopbygning. Samtidig skal vi bevare hjerteligheden, hjemligheden og gæstfriheden som vores adelsmærke. Duften af mad gennem hele bygningen. Studerende i huset i døgndrift. Larm fra værkstederne. Mange gæster fra ind- og udland det meste af tiden. Det er Designskolen Kolding. Lad os hertil lægge legen som det mindset, der gennemsyrer alt, hvad vi laver. På Designskolen Kolding leger vi os til godt design, og vi designer de bedste muligheder for, at mennesker og fællesskaber kan folde sig ud. Kom og vær med. Kære tidligere og nuværende studerende, kære tidligere og nuværende kollegaer, kære gæster: Tillykke med vores Jubilæum. Lad os ikke fejre de 50 år, som er gået, men de 50 år, som er på vej.