En kop kaffe med social design

Designskolen Kolding udstiller på messen Health & Rehab Scandinavia i Bella Center den 15. - 17. maj

Over 220 udstillere og mere end 240 faglige seminarer, events og workshops vil i løbet af de tre dage fylde de mange tusinde besøgende med ny viden og inspiration. Blandt udstillerne er Designskolen Kolding, som i løbet af de tre dage, messen varer, sætter fokus på, hvordan designmetoder og processer kan skabe resultater på velfærdsområdet.

Bedre løsninger
Offentlige myndigheder skal i stadigt højere grad arbejde sammen med frivillige organisationer og pårørende for at finde bedre løsninger. Designfaget rummer et stort katalog af metoder, der sætter brugernes viden i spil, sikrer at man får stillet de rigtige spørgsmål og hurtigt kommer frem til prototyper og løsninger, der kan fungere i praksis.

Kaffen er klar
Sammen med designer og multikunster Rune Fjord har Designskolen Kolding dækket et gigantisk kaffebord op med 1000 genbrugskopper, kaffemøller og -kander. Over en kop friskbrygget kaffe har de mange tusinde besøgende mulighed for at tage en dialog med en af Designskolen Koldings forskere og udviklere fra skolens LAB for socialt design om, hvordan designtænkning og designmetoder kan hjælpe dig i dit arbejde og bidrage til bedre velfærdsløsninger.


Hør blandt andet om:

- Design af relationer: Hør hvordan Designskolen Kolding LAB for Social Design har designet metoder, der skaber ikke-betalte relationer mellem lokale frivillige og stedets udviklingshæmmede beboere. Projektet har modtaget KL’s Innovationspris.

- Design af dialogværktøjer: BESLUTNINGSHJÆLPERTM er et banebrydende nyt dialogværktøj udviklet i samarbejde med Sygehus Lillebælt. BESLUTNINGSHJÆLPERTM gør det muligt for patienten i samråd med lægen at finde frem til, hvilken behandling der er den bedste for patienten selv.

- Design af sikker medicinhåndtering: Hør hvordan Designskolen Kolding LAB for Social Design sammen med plejehjem i Aalborg udviklede nye og mere sikre metoder til håndtering af medicin.

Messen åbnes af Børne- og socialminister Mai Mercado sammen med Jette Skive. Messens designtema sparkes i gang af Christian Bason, direktør i Dansk Design Center sammen med Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Designskolen Kolding.

Du finder Designskolen Kolding alle dage på stand nr. C2 - 043. Der er gratis adgang.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer