Føl og smag på Mars
Det ydre rum og videnskaben i sig selv kan være en svær størrelse af begribe. Vi mennesker vil gerne kunne forstå, hvordan jorden, planeterne og universet hænger sammen. Men de færreste forstår de komplicerede informationer, som rumforskerne ihærdigt prøver at formidle til os - og rummet forbliver fascinerende, men abstrakt og distanceret.
Smag på Mars som jordboer
Men hvis du nu kunne smage på Mars? Ville det ikke hjælpe på forståelsen af, hvad Mars er for en størrelse?
Nyheden om, at der er vand på støvede, øde og livløse Mars inspirerede de fire studerende fra Kommunikationsdesign, Malte Younen Eskestad, Christina Tran, Cecilie Vår Norsahl og Runi Hedinsson Ellingsgaard på kurset Data Transformation and Visualisation til at stille spørgsmålet:
Hvordan vil vand på Mars smage?
Og ca. 3000 mennesker til Kulturnatten i København i oktober fik smagt på vand fra Mars – eller is fra Mars, som det var. Isen blevet lavet ud fra en opskrift med salt, vand og jord, og sjovt nok lignede isen den rødbrune planet.
- Nogle blev sure over, at de fik en så intens smagsoplevelse, mens andre blev forundrede, fordi det skabte et nyt rum, hvorigennem de ikke alene kunne forstå en anden planet, men også deres eget ståsted og den måde vi sanser, hvor vi er henne, fortæller underviser Barnabas Wetton.
- Vi ved alle sammen godt, hvordan træ og metal smager, fordi vi har kropserfaringer fra vores barndom. Isen fra Mars vækker disse kropserfaringer – det er næsten som at være der selv. Det er på samme måde som at få lidt sand i munden, der giver os associationer til en dansk sommerdag. Det gør det muligt for mennesker at erfare den viden, der bliver skabt fra NASA, og erfare viden kropsligt og emotionelt, uddyber Barnabas Wetton.
Wonders of Curiosity
Mars-robotten Curiosity landede på Mars d. 6. august 2012 kl. 7:31 dansk tid - små ni måneder efter den blev opsendt. En ensom mission uden mennesker til at sætte ord på, hvordan Mars egentligt er. Det skal data i stedet gøre.
NASAs mest fornemme opgave er at gøre videnskaben og ufremkommelige data forståelig for en almindelig jordboer. Derfor bruger NASA det sociale medie Twitter til at kommunikere, hvad Mars-robotten Curiosity opdager på Mars.
Netop krydsfeltet mellem personlig kommunikation og to forskellige datasæt inspirerede de tre studerende Josefin Olivia Hultsbo, Camilla Wedege Kristensen og Esben Møller Rahbek til at give Mars-robotten Curiosity en personlighed.
De tre studerende brugte ét datasæt fra Mars-robotten Curiosity og ét fra Harvard, der viser, hvordan man kan aflæse humørsvingninger på baggrund af en persons tweets på Twitter gennem en hel dag. Ud fra disse informationer skabte de Instagramprofilen @wondersofcuriosity.
- Ved at sammenføre disse to forskellige datasæt – et billede taget af Mars-robotten og haiku digte, der repræsenterer humøret, er man i stand til at give et billede af Curiositys humør, der svarer til humørsvingninger på jorden. For at danne et grundlag, hvor unge mennesker kan begribe det, har vi givet Curiosity en personlighed på et socialt medie, som sammenblander den personlige og overordnede kommunikation fra videnskab, uddyber Barnabas Wetton.
Come on – we are still here
På bare tre uger har @wondersofcuriosity fået over 1000 følgere, og folk over hele verden er nu begyndt at give Mars-robotten opmuntrende kommentarer, når humøret er knapt så godt:
DAYS ON MARS: 1146
Feeling alone
I stand here alone,
Wishing I had a real home,
Everyone has gone
En bruger kommer med de opmuntrende ord:
- Hey come on! We are still here.. Following you and your great leaps for the whole human race. Keep a little bit more of the sun on your solar panels and just move on.
- Det er helt fantastisk og fascinerende, at profilen og Curiosity’s personlighed har fået så meget opmærksomhed, og det viser, at ét af de mest væsentlige aspekter af en designers opgaver er at kunne håndtere, forenkle og formidle data, fortæller Barnabas Wetton.
NASA er begejstret over de innovative løsninger, og det er allerede aftalt, at projekterne skal præsenteres internt i den amerikanske rumfartsorganisation.
- De studerende har løftet projektet til noget, der var uventet højt, og det giver os nye innovative måder, vi kan forstå og bruge datavisualiseringer på, afslutter Barnabas Wetton.
