Internationale designstuderende vælger Kolding

Designskolen Kolding har i år optaget det største antal internationale studerende på kandidatuddannelsen nogensinde.

Designskolen Kolding oplevede i år en stigende interesse for uddannelsen. Særligt antallet af ansøgere til kandidatuddannelsen var rekordhøjt med mange internationale ansøgere. Hele 72 af de 89 ansøgere kom fra udlandet. Nu er den svære proces med at udvælge de mest egnede studerende overstået, og Designskolen Kolding kan den 1. september byde velkommen til i alt 71 talentfulde kandidatstuderende fra lande som Kina, Taiwan, Indien, Iran, Italien, Frankrig, Finland og selvfølgelig Danmark.

International udveksling og samarbejde
Den international udveksling går begge veje Designskolen Kolding prioriterer det internationale højt og samarbejder med en lang række udenlandske universiteter og institutioner. Blandt andet har skolen etableret outposts i Shanghai på Tongji University og i Ghana på universitetet KNUST i Kumasi.

Rektor Elsebeth Gerner Nielsen siger:
- Vi ser frem til at modtage så mange internationale kandidatstuderende. Det kommer helt sikkert til at præge huset og uddannelsen positivt. Design kender ingen grænser. Tværtimod. Den bedste designuddannelse og de bedste designideer kommer af tværkulturelt og tværfagligt samarbejde. Det ser vi mange eksempler på, og det dyrker vi aktivt: via udveksling af studerende og undervisere, studie- og praktikforløb i udlandet og ikke mindst via vores årlige internationale designcamp, hvor vi samler virksomheder, forskellige faggrupper, studerende og interessenter fra hele verden om at løse fælles udfordringer. Virksomheder har brug for mennesker, der kender verden, og dem uddanner vi her på Designskolen Kolding.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer