Tøjet længe leve

Studerende, undervisere og forskere på Designskolen Kolding støtter aktivt op om appel til regeringen om at reducere tøjspild

Tøjproduktion er en af de aktiviteter, der belaster vores klima og miljø allermest. Og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det globalt at stige med over 60 procent frem mod 2030. Samtidig brænder industrien hvert år ufattelige mængder nyt og ubrugt tøj.

Forbrugerrådet Tænk har startet en kampagne imod tøjspild med et initiativ, der arbejder for en national handlingsplan, som dækker hele modebranchen og detailhandlen lige fra produktion til bortskaffelse.

Undervisere og forskere fra Designskolen Koldings Laboratorium for Bæredygtighed og Design er blandt støtterne, og nu har også Designskolens studerende meldt sig på banen. Som fremtidens designere står de om nogen midt i klimaudfordringerne, og de mener, at det er på tide med handling. Derfor har de startet en underskriftindsamling, der henvender sig til alle landets designstuderende. De skriver:

"På Danmarks designuddannelser arbejder vi som morgendagens designere hver dag på at dygtiggøre os, så vi kan forstå og udfordre nutidens systemer, produktionsformer og forbrug for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Der er brug for det! Men vi kan ikke gøre det alene. For at skabe reel forandring er det nødvendigt med fælles fokus og politisk handling. Kære designstuderende, med din underskrift støtter du Forbrugerrådet TÆNKs appel til, at regeringen formulerer en handlingsplan for mindre tøjspild. Din underskrift er vigtig – jo flere vi er, jo stærkere bliver vores stemme."

Du skriver under ved at sende en mail til denne adresse toejetlaengeleve@dskd.dk med dit NAVN og UDDANNELSESSTED. Deadline: 3. november 2020

Adressen er sat op af Designskolen Kolding, og når alle underskrifter er registreret, bliver din mail slettet igen.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer