”Vi er selv med til at designe de

problemstillinger,

vi går og bøvler med”

Af Marianne Baggesen Hilger

Iben Møller Pedersen er uddannet lærer i 2013 og har i perioden 2020 til 2023 efteruddannet sig med en diplomuddannelse i strategisk design og ledelse. Bortset fra et enkelt valgmodul er uddannelsen gennemført på Designskolen Kolding.  

Til dagligt arbejder hun som læringskonsulent og projektleder i en PPR-afdeling (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Pædagogisk Enhed i Esbjerg Kommune. Pædagogisk Enhed er en faglig og dynamisk del af kommunens Børn & Kultur-afdeling, hvor formålet er at understøtte den pædagogiske opgave samt implementeringen af Børn- & Ungepolitikken og de øvrige politiske og strategiske pejlemærker. Det betyder, at der hele tiden er fokus på, hvordan der skabes den bedst mulige udvikling, trivsel og læring for børn og unge ud fra et helhedsorienteret tværgående perspektiv. 

Det er et komplekst område, du sidder med. Kan du beskrive dine typiske arbejdsopgaver?

- Det er svært enkelt at beskrive, hvad mit arbejde går ud på, men det kan blandt andet være rådgivning og vejledning til fagprofessionelle i skole og dagtilbud samt til forældre, ledelsessparring, mødefacilitering, gruppeledelse af samtalegrupper for børn, opkvalificering af det pædagogiske personale i forhold til deres arbejde med børn og unge. I den enkelte opgave tager jeg en dialog med skoler, institutioner og forældre for at lave en konkret vurdering af, hvad der er behov for, og hvad der kan skabe den størst mulige effekt for børn og unge.

Hvad fik dig til at efteruddanne dig i strategisk design og ledelse?

- Jeg manglede og ønskede redskaber i forhold til at være konsulent. Jeg havde brug for mere strategiske og overordnede greb til at forstå og kunne navigere i min hverdagspraksis. Vi var to kollegaer, som fandt modulerne på Kunstakademiet i København, men fandt ud af, at vi kunne tage modulerne i Kolding, som er tættere på. I første omgang var planen at tage modul 1 og 2, som skulle kombineres i en fleksibel diplomuddannelse, men jeg blev så optaget af indholdet og udbyttet, at jeg hurtigt valgte at sadle om og i stedet tage en fuld diplomuddannelse på Designskolen Kolding. Da jeg havde gennemført et modul på en pædagogisk diplomuddannelse, kunne jeg få merit for modul 5, som er et valgfag.

Hvad var dit kendskab til design, inden du gik i gang? 

- Jeg er uddannet Håndværk og Design-lærer, så jeg har i flere år været optaget af design og designprocesser, hvilket har været et rigtig godt fundament for at koble design til mit nuværende job. Det har givet mig et indblik i, hvor meget jeg egentlig kontraintuitivt går til opgaver og problemstillinger med et designperspektiv. Det har været væsentligt i forhold til oplevelsen af at ”have sig selv med” i metoder og tilgange. Jeg har nu fået et større indblik i, hvorfor jeg gebærder mig, som jeg gør, samt hvilken betydning det har, for det jeg brænder for – børns trivsel, udvikling og læring.

Fra her-og-nu-løsninger til en dybere forståelse

Hvad har du fået ud af uddannelsen?

- Som antydet har gevinsterne været mange under uddannelsesprocessen. Der har selvfølgelig været nogle moduler, som jeg har kunne relatere bedre til end andre, men alle moduler har medvirket positivt i processen.

De problemstillinger, jeg arbejder med til hverdag, er alvorlige, og jeg gør mig umage for at være med til at skabe gode børneliv. Det er et sårbart område, hvor der er høje følelsesmæssige krav. Aktuelt opleves en stigning i antallet af børn i mistrivsel, og netop derfor er vi som organisation nødt til at bringe forskellige perspektiver i spil og afprøve nye veje og måder at gå til problemstillingerne på. 

Generelt oplever jeg, at vi som mennesker kan have en tendens til at ville gøre verden sort/hvid, så den er lettere at forstå og håndtere. Men jeg er netop blevet opmærksom på nuancerne og forskellige perspektiver på problemstillinger. Hvor jeg tidligere har haft fokus rettet på at skabe løsninger, er jeg nu mere optaget af at udforske og udfolde den kompleksitet og bevægelse, der faktisk er. Jeg er blevet opmærksom på, at vi selv er med til at designe de problemstillinger, vi går bøvler med. 

Her-og-nu-løsninger kan vi sagtens finde, og det er vi gode til. Som uddannet praktiker er jeg ofte i handle-mode med fuld fart på for at gøre noget. Hvem vil ikke være det, når der står børn og venter – og er afhængige af netop dit arbejde? Problemet med her-og-nu-løsninger er, at de faktisk kan øge kompleksiteten, fordi de slutter enkelte sandheder om komplekse problemer. Mange efterspørger gode råd og løsninger, når de oplever magtesløshed. Men det gode råd eller en her-og-nu-løsning har sjældent den afgørende effekt. Konteksten er altid afgørende, og derfor kan jeg aldrig komme med en ”rigtig” her-og-nu-løsning i andres praksis, som får problemer til at forsvinde. I stedet for at gå målrettet efter at simplificere verden skal vi turde dvæle ved problemstillingerne og forsøge at forstå alt det kluddermudder, vi begår os i – og her hjælper og understøtter designtænkning, fordi vi langsomt forstår og får perspektiver på problemstillingerne, som løsner kompleksiteten.

Udover nye måder at forstå problemstillinger på har en af de store gevinster også været at have medstuderende, som arbejder i andre stillinger og organisationer - blandt andet private virksomheder. Det har givet mig nye perspektiver på ”arbejdslivet”. Jeg kan huske til et af de første moduler, hvor en medstuderende var frustreret over manglende modstand. Det gav mig et perspektiv på, hvor meget energi og potentiale for udvikling, der ligger i at møde modstand i forandringsprocesser. Det har jeg virkelig kunnet bruge til at gå nysgerrigt ind i problemstillinger, hvor der er modstand.

Forskellige løsninger på fælles problemer

Hvordan har det været at implementere indsigterne og metoderne? 

- Det har både været nemt og udfordrende at implementere indsigterne og metoderne i mit arbejde. Nemt fordi jeg har fået konkrete redskaber, metoder og indsigter, som kan bruges generelt. Udfordrende fordi det er komplekse problemstillinger, jeg arbejder med.

Jeg bruger indsigterne til at forstå mig selv i relation til opgaven. Jeg har i den grad fået et analyseredskab til at forstå udviklingsprocesser helt generelt. Det gælder både de enkelte dele og samlet set.

Kan du komme med et par konkrete eksempler på, hvordan designtilgangen ser ud i din hverdagspraksis?

- Jeg har f.eks. lige afholdt en temadag vedrørende psykisk sygdom i familien. Et sårbart emne hvor man som pædagogisk personale kan føle sig magtesløse og usikre. Til denne temadag brugte jeg designmetoder til at drøfte, hvordan vi håndterer samarbejdet ”på trods” samt til kreativ tænkning. Løsninger på pædagogiske problemstillinger skal findes i konteksten. En god løsning den ene dag kan være dårlig en anden dag. Derfor var målet ikke at komme frem til fælles løsninger. Formålet var at drøfte forskellige perspektiver på et sårbart emne og vende tingene på hovedet for at få bevidsthed om, hvor vi egentlig lykkes, og hvor vi kommer til at spænde ben for os selv og de forældre, vi skal samarbejde med.

I mit afgangsprojekt skrev jeg om en problemstilling vedrørende opgavemængde og tid til rådighed, som der opleves ubalance i. Jeg kom frem til, at vi med praksisbaseret ontologisk design kunne udfolde og udforske en kompleks problemstilling og skabe interventioner og forandringer. Det var et skærpet fokus på det empiriske spor, som gav indblik i, og forståelse for, de relationer, vi er en effekt af. Undersøgelsen gjorde os opmærksomme på, hvordan vores hverdagspraksis opleves og håndteres. F.eks. definerer vores Outlook-kalendere, hvornår vi har tid og ikke har tid, og det spænder ben for det mere uformelle, men absolut afgørende ”mellemrumsarbejde”, som ikke er planlagt og bestemt på forhånd. Vigtigst af alt blev denne proces et fællesanliggende, for vi ejede problemstillingen sammen, havde selv været med til at skabe den, og måtte finde perspektiver og veje sammen – men i forskellige retninger, fordi der ikke findes en konkret løsning. Her et lille års tid efter vi startede processen, kan vi se i vores APV, at der på dette område er en positiv ændring, hvilket vi ikke har oplevet tidligere trods alverdens tilgange.

Er der overvejelser og refleksioner, som du er blevet nysgerrig på efter uddannelsen?

- Jeg er generelt blevet optaget af observationer. Det er en flittigt brugt metode i en PPR-afdeling, hvor vi ofte med udgangspunkt i vores faglige perspektiv observerer børn og børnegrupper forud for sparring, vejledning og rådgivning. Der kan måske ligge et potentiale i nøje at overveje formen for denne metode, fordi jeg ikke er sikker på, vi altid udnytter tiden bedst muligt, fordi vi gør, som vi plejer. Observation kan helt sikkert noget. Men i stedet for at forholde sig til andres praksis ud fra individcentrerede moraler og holdninger til pædagogik, overvejer jeg nøje formålet og formen på samarbejdet. 

Derudover har jeg efterfølgende været optaget af, om der er dele af en designproces, som kræver mindre facilitering end andre? Eller måske rettere, hvornår man som læringskonsulent bør slippe facilitering af en proces. Da jeg som læringskonsulent ikke er en fast del af personalet på f.eks. ”Rød stue”, er jeg nødt til at give slip på et tidspunkt, og dette afhænger selvfølgelig af formålet. Men med de konkrete overordnede modeller for designprocesser, vi har arbejdet med på uddannelsen, så er jeg opmærksom på hvorfor – og hvordan og hvorledes – min opgave ophører i en udviklingsproces. 

For mig har det været en udviklingsproces over flere år, som stadig er i gang. Jeg bliver hver dag klogere på, hvordan jeg kan placere mig i en relation, samt hvordan jeg er en effekt af relationer. Der er mange logikker i spil i et politisk styret system, hvor vi arbejder med at skabe ”det gode liv” for borgere. I stedet for at søge én enkelt sandhed, så er jeg opmærksom på bevægelse og forskellighed, når jeg er med til at designe ”det gode liv” for børn og unge.