En bred vifte af accessories

Afgangselever fra Designskolen Koldings accessory-linje viser unikke og kropsrelaterede BA-projekter i Officinet i København

Der er lagt op til en anderledes udstilling, når otte bachelorer fra Kolding viser deres designs, som spænder lige fra smykker, tasker og sko til benproteser og redskaber til brug i tegneundervisning. For accessory design er mange ting – men i centrum står det enkelte menneskes behov for at udtrykke sig gennem kropsrelaterede objekter.

Selv siger de studerende: ”Udstillingen viser bredden af linjen, hvor vi arbejder med alt, der relaterer sig til kroppen. Vi designer om noget, til nogen og for noget.”

Josephine Winther, fagleder på uddannelsen, supplerer:

”Udstillingen repræsenterer de mange aspekter af accessory design, som vi arbejder med på uddannelsen i Kolding. Det, vi kan kalde traditionelle accessories, som smykker og tasker, er naturligvis en stor del af uddannelsen, men det overordnede udgangspunkt for accessory-linjen er objekter, der er funderet i et funktionelt, konceptuelt og æstetisk forhold til kroppen og mennesket. Vi kobler æstetiske, fysiologiske og sociale refleksioner med tekniske eller konceptuelle løsninger. Det er således en meget alsidig udstilling, de studerende præsenterer.”

Fernisering og student talks
Udstillingsferniseringen finder sted torsdag den 28. juni kl. 20.00 på Officinet, Bredgade 66, 1260 København.

Der vil være ’student talks’ lørdag den 30. juni kl. 14.00, hvor studerende vil fortælle om deres projekter og proces samt om uddannelsen.

I mellemtiden kan interesserede følge med på Instagram, hvor de studerende giver indblik i tilblivelsen af det hele: @accessory.ba.dskd

Udstillingen løber frem til lørdag den 7. juli, og der vil være åbent alle dage undtagen mandag fra 12-16.

Kontakt

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer