Køb julegaver med Vielgut

I samarbejde med Huset Venture Kolding åbner Designskolen Kolding Danmarks første socialøkonomiske pop-up butik.

Med adresse i Jernbanegade 1E i Kolding slår Vielgut Studio fredag d. 30. november dørene op til et nyt og enestående tiltag. Danmarks første pop-up butik med socialøkonomiske varer på hylderne vil i hele december måned friste handlende, som får mulighed for at købe en unik julegave med en ’vielgut’ fornemmelse. Fra butikken sælger borgere og medarbejdere, tilknyttet lokalt forankrede socialøkonomiske tiltag, kunsthåndværk og design, de selv har skabt - bl.a. håndlavede møbler, tøj, glas og accessories.

Vielgut Studio drives af Huset Venture Kolding og Designskolen Kolding samt syv andre socialøkonomiske virksomheder og kommunale værksteder i Kolding. Formålet med butikken er at skabe forandring for borgere, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Et initiativ, som forener Designskolen Koldings vision om bæredygtighed og socialt ansvar med byens ønske om sammen at designe muligheder for et bedre liv.

- Det handler om at være modige og give borgerne nye og anderledes muligheder, og samtidig er det et rigtig godt eksempel på, hvordan samarbejde på tværs af sektorer kan være med til at skabe vækst og udvikling i midtbyen, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen.

Skjulte potentialer
Designskolens engagement i Vielgut Studio udspringer af integrationsprojektet THREAD, der har til formål at afprøve nye veje til integration af flygtningekvinder. De kommer sjældent til landet med kufferten fuld af eksamenspapirer, men har alligevel en lang række kompetencer, som de under projektet får lov at udvikle på Designskolen. Nu skal de være en del af Vielgut Studio.

- Der ligger et enormt skjult potentiale i de her kvinders håndværksmæssige erfaringer og kundskaber. Målet er at give kvinderne et bedre personligt netværk og en økonomisk selvstændighed. Vi ved, at man løfter bedst i flok, når det gælder om at skabe nye mulighedsrum, så vi er super stolte af at træde ind i Koldings bymidte sammen med andre lokale aktører, siger projektleder for THREAD og modeforsker fra Designskolen Kolding, Else Skjold.

Anstændige jobs til alle
Vielgut Studio ligger i forlængelse af Koldings bestræbelser på at være foregangskommune, når det gælder socialøkonomi. Kommunen har ambition om i langt højere grad at kunne genbruge materielle og menneskelige ressourcer, og dermed sætte handling bag FN’s Verdensmål nr. 8 ’Anstændige jobs og økonomisk vækst’.

- Jeg håber, Vielgut Studio vil vise i praksis, hvad socialøkonomi er. Men mest af alt håber jeg, at det bliver tydeligt, hvor mange skjulte talenter der er i socialøkonomiske virksomheder og på kommunale værksteder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at varerne kommer til at blive revet ned af hylderne, siger Benny Dall, formand for Socialøkonomi-, Handicap og- Hjælpemiddeludvalget, der har bevilget penge til projektet.

I Vielgut Studio vil der løbende være levende arbejdsværksteder, hvor de medvirkende borgere sidder og arbejder.

Fakta:

Åbningstider
Grand Opening d. 30. nov. kl. 10.30-15
Lørdag 1. dec. kl. 11-15
Søndag 2. dec. kl. 11-15

Mandag 3. dec. kl. 11-16
Tirsdag 4. dec. kl. 11-16
Torsdag 6. dec. kl. 11-18
Fredag 7. dec. kl. 11-18
Lørdag 8. dec. kl. 11-15
Søndag 9. dec. Lukket

Mandag 10. dec. kl. 11-16
Tirsdag 11. dec. kl. 11-16
Torsdag 13. dec. kl. 11-18
Fredag 14. dec. kl. 11-18
Lørdag 15. dec. kl. 11-15
Søndag 16. dec. kl. 11-15

Mandag 17. dec. kl. 11-16
Tirsdag 18. dec. kl. 11-16
Torsdag 20. dec. kl. 11-18
Fredag 21. dec. kl. 11-16

Lukket hver onsdag 

Placering
Jernbanegade 1E – lige ved Akseltorv

Vielgut Studio
Ud over Designskolen Kolding og Huset Venture Kolding består Vielgut Studio af 7 andre socialøkonomiske virksomheder og kommunale værksteder i Kolding:

Altarp
Nordhøj
Overmarksgården
Zendoo
Dress to Impress and more
Horskær
Historicum

Vielgut Studio er støttet af Kolding Kommunes socialøkonomiske pulje 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer