Spotlys på Designskolen Koldings designere

Nye designere fra Designskolen Koldings markerer sig i øjeblikket både i Danmark og internationalt med flere priser og finalepladser

Det regner i øjeblikket med priser og nomineringer til unge talenter fra Designskolen Kolding.

Modetalent
Modedesigner med speciale i bæredygtighed, Mads Kodbøl Vindelev Jørgensen, har netop vundet ’Årets Talent’ for sit afgangsprojekt og en præmie på 25.000 kr. ved Salling Future Fashion Award. Prisen sætter fokus på transitionen omkring en grønnere modebranche ved at hædre både brands, designere og talenter, der alle gør noget særligt for netop den agenda. Juryen, som bestod af ti prominente branchefolk og repræsentanter fra Salling selv, sagde blandet andet:

- Mads Kodbøl Vindelev Jørgensen formår med sit design at illustrere, at denne komplekse opgave (bæredygtighed, red.) kan løses smukt og enkelt. Materialet til tøjet kommer fra genbrugstekstiler, tøjet designes så det kan tilpasses den enkelte, der produceres ikke mere, end hvad der sælges, og kvalitet og håndværk er i top. Alle disse komponenter går op i en højere enhed i Mads Kodbøl Vindelev Jørgensens design.

Industrielt design der vil frem
Rakel Villesen og Morten A. Pedersen, begge industrielle designere med henholdsvis en bachelorgrad og en kandidatgrad fra Designskolen Kolding, har vundet ’Unge Talenter’ ved DESIGN AWARDS 2021, som er en sammenslutning af BO BEDRE, Costume Living, Bolig Magasinet og Scandinavian Living.

Rakel Villesen for i samarbejde med Andersen Furniture og Hjørnholm Pil at have udviklet et møbeldesign, som kan kombineres i forskellige unikke konstellationer og bruges på mange måder gennem ejerens skiftende livsfaser. Og Morten A. Pedersen for at sætte design, håndværk og tradition i frontlinjen i kampen mod overforbrug med sit design af loungestolen IB38.

Tekstiler til tiden
"Poetisk, eksplosivt, undersøgende, et nyt designsprog”. Det er blot nogle af de ord, som et ekspertpanel brugte til at beskrive bachelor i tekstildesign Anna Bruun Kristiansens vævede selvstøttende tekstiler, da de i forbindelse med 3 Days of Design valgte netop hendes projekt under et Design Review arrangeret af DDCated DesignHub.

Ekspertpanelet bestod af Head of Innovation hos Schmidt Hammer Lassen Architects, Enlai Hooi, Design Director hos Mazda Motor Europe, Jo Stenuit, og CEO hos Blå Station AB, Johan Lindau.

Tekstilerne fungerer som arkitektoniske elementer og er samtidig en undersøgelse af, hvordan man manuelt kan skabe selvstøttende tekstiler, der siden kan oversættes til en industriel produktionsmetode. Udover æren modtog Anna Bruun Kristiansen 10.000 kr. og en personlig mentor.

Senere i denne måned skal Anna Bruun Kristiansen præsentere sit afgangsprojekt i forbindelse med Dorothy Waxman International Textile Design Prize-uddelingen. Her er hun nemlig sammen med en anden designer fra Designskolen Kolding, Marianne Noer, blandt finalisterne for sit arbejde med bæredygtig tænkning og innovativ kreativitet. Vinderen annonceres 24. september og vil udover en præmie på $5,000 blive eksponeret på Trend Tablet. Marianne Noer tog afgang som tekstildesigner med speciale i bæredygtighed i 2020.

Alle fem afgangsprojekter kan ses her på hjemmesiden. Mads Kodbøl Vindelev Jørgensens, Rakel Villesens, Morten A. Pedersens og Anna Bruun Kristensens projekter kan desuden opleves på Designskolen Koldings afgangsudstilling TRANSFORM, som vises til og med 24. oktober 2021 på Museum Kolding, Staldgården 1 – lige ved siden af Koldinghus. Udstillingen er åben alle dage 10-17.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer