Skoleelever fra trekantsområdet skal dyste i kreativitet

DM i Design i Kolding byder på både designsprint og -maraton, når unge konkurrerer i discipliner som streetart, FabLab innovation, accessories og pallebyg til august.

Kreativitet, innovation og design er i fokus , når Bodil Knutz og Tina Klemmensen gentager sidste års succes og afholder DM i Design, også kaldet designmaraton for unge mellem 13 til 15 år på Designskolen Kolding i til august. For de lidt ældre, bliver der mulighed for at deltage i designsprint, som er 4 forskellige designworkshops á 4 timer. De to idekvinder håber med initiativet, at kunne give deres bidrag til at kreativitet i højere grad finder vej til skoleskemaet i folkeskolen og at unge på de videregående uddannelser får en større bevidsthed om deres evner til at være medskabende i samfundet.

- Børn er født med naturlige evner for at tænke og agere kreativt. Desværre aflæres disse evner ofte op gennem skolesystemet. Med DM i Design vil vi sætte fokus på designfaget, og vi håber, at de unge efterfølgende vil ønske og efterspørge designundervisning ude på skolerne, forklarer Bodil Knutz, der ligesom Tina Klemmensen er uddannet på Designskolen Kolding.

- DM i Design giver mulighed for at udvikle talentet for at være skabende , kreativ og nytænkende. Evner som bliver efterspurgt i samfundet allerede nu, siger hun.

Lets get lost

Hovedeventen er den såkaldte designmaraton på Kolding Designskole fredag og lørdag d. 29. og 30 august, hvor man som skole kan stille op med et hold på fem elever. Der er plads til i alt 40 elever fra overbygningen. I løbet af 12 timer løser eleverne en designopgave ved hjælp af designmetoder , som bliver introduceret undervejs. Hvert hold får tilknyttet en design-studerende som mentor. Årets tema er "Let's get lost" og det hele faciliteres af Bodil Knutz og Tina Klemmensen.

- Det allervigtigste i den kreative proces er at turde gøre noget, uden at være blokeret af frygt. Frygten for at man ikke kommer i mål med den opgave, man har fået. Når vi har valgt overskriften, "Let's get lost", er det med tanken om at fare vild, at gå væk fra den sikre sti. Der ud, hvor eventyret og overraskelserne venter, forklarer Bodil Knutz.

Den konkrete designopgave er stadig under udarbejdelse men Bodil Knutz og Tina Klemmensen lover at deltagerne vil blive udfordret i at tænke "skørt og vildt".

Design-sprint

Et andet ben i projektet er den såkaldte designsprint, hvor alle unge fra 16 år kan være med. Arrangementet finder sted et nyt sted i Kolding hvert år ,og i år bliver det i et telt på Axeltorv. Designsprinten består af fire forskellige workshops og løber af stablen lørdag den 23. august fra klokken 11- 15. Her kan man deltage enten som enkeltperson eller som gruppe.

De fire workshops ledes af FabLab Innovation fra Odense med Flemming Bech Thøisen som indpisker.

Accessories med Josephine Winther, den nyudnævnte leder af accessories -linien på Designskolen.

Design af bycykler med graffiti-kunstner Rune 77, som diktator.

Palle byggemand - en design- og byggeworkshop med genbrugspaller faciliteret af Bureau Detours, hvor resultatet er udemøbler, som efter eventen bliver placeret rundt på udvalgte steder i Kolding.

Som noget nyt inviteres de lokale ungdomsforeninger og interesseorganisationer fra trekantsområdet til at konkurrere i byggeworkshoppen.

Gratis at deltage

Det er gratis at deltage i både designsprinten og designmaratonet. Takket være en række sponsorer har det kunnet lade sig gøre. Men DM i Design modtager løbende bidrag for at bakke op om projektet - stort som småt.

- Alle har mulighed for at give en donation, og man bestemmer selv hvor meget, understreger Bodil Knutz.

I nærmeste fremtid åbnes der op for tilmelding på hjemmesiden http://www.dm-i-design.com men skoler, der er interesseret i at stille op til design-maratonet, kan allerede tilmelde sig nu, ved at sende en mail til info@dm-i-design.com. Det skal ske ved, at skoleleverne indsender en kort begrundelse for deres ønske om at være med.

Landsdækkende DM

Bodil Knutz og Tina Klemmensen håber allerede næste år at gøre DM i design landsdækkende.

- Der er store vækstpotentialer, og vi håber at DM allerede næste år at kunne række ud til mange flere af landets skoler og på den måde skabe endnu mere opmærksomhed om designfaget, forklarer Bodil Knutz.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer