Fakta
Om projektet
Designskolen Kolding har som en del af en partnerskabsaftale bidraget til Esbjerg Kommunes bylivsanalyse, der netop adresserer disse forandringer. I tæt dialog med kommunens plan-medarbejdere har vi identificeret netværk i butikslivet, blandt byens unge og i byens kulturinstitutioner, der hver på deres måde har perspektiver på byens forandring, som bør høres og sættes i spil for at forstå, hvor bylivet i Esbjerg er på vej hen.
Med projektet, var målet også at bringe designerens faglighed i spil i forhold til at skabe involvering og engagement omkring de store udfordringer, som bylivet står overfor i disse år. Ligesom vi på Designskolen Kolding løbende er optagede af den fortsatte vidensudvikling omkring dialog og sam-skabelse i den grønne omstilling.
Formål
Stafetsamtaler, på tværs af 3 netværk: ’butiksliv’, ’kulturliv’ og ’ungeliv’, skulle generere et kvalitativt materiale om brogetheden af bylivet med vægt på historier om og blik på tid, rum og fællesskab i bylivet, som pegede frem mod mulige forandringer. Historierne skal hjælpe Esbjerg Kommune til at udvikle bæredygtige tiltag, der styrker bymidterne, og hermed også de sociale aspekter af møder på tværs af befolkningsgrupper, hvor erfaring og viden udveksles. Ydermere ønskes der en større befolkningstæthed i Esbjerg bymidte, herunder flere tilflyttere og fastholdelse af nuværende borgere.
Metoder og resultater
1) Etablering af kontakt til aktører i 3 netværk samt udvikling af dialogværktøjer.
2) Stafetsamtaler med aktørerne blev gennemført.
3) Opsamling og analyse af indsamlede materiale.
Stafetsamtale som metode og de dertilhørende dialog- og opsamlingsværktøjer dannede basis for forskningsundersøgelsen i projektet. Under selve stafetsamtalerne, blev der skabt og faciliteret et rum for sam-skabelse, hvor borgerne var eksperterne i deres by, og generative dialogværktøjer åbnede op for tavs viden gennem hverdagsfortællinger.
På tværs af hvert netværk opstod der fælles tematikker og interessefællesskaber. De fleste tematikker gik igen; blot bidrog blikkene fra de forskellige netværk med forskellige vinkler. Heraf opstod brogede historier.
Ved at tale på tværs af etablerede konforme grupperinger (Kommune, organisationer, foreninger, selvstændige erhvervsdrivende, borgergrupper) i byen, og samtidig udjævne hierarkier, opnåede vi at sidestille de forskellige lag af beslutningsmandater i byen, og muliggøre netværk på baggrund af forslagsstillelsen relateret til de enkelte udfordringer eller visioner.
Vi ser nye stofstrømme og andre rum, end vi er vandt til opstå i de flydende grænser mellem netværk. Heraf er vores påstand, at en shoppetur er ikke bare en shoppetur, en butik er ikke bare en butik, og en borger er ikke bare en borger. For at få øje på forskelle, se sammenhænge og aktivere byen i bredere forstand må vi spørge bredere ud end de gængse instanser, som er nedsat til at udvikle byen – vi udgør byen sammen. Det store billede viser det brogede byliv – det som ikke umiddelbart kan måles - og giver os mulighed for at skabe sammenhæng mellem menneskelige og fysiske ressourcer.
