Uddannelse er blevet mit materiale

Jeg har altid været optaget af materialer og konstruktioner. At undersøge, udfordre og afprøve materialer – finde muligheder og begrænsninger i et materiale og de konstruktioner, det kan indgå i. Jeg husker min studietid som et langt eksperiment i værkstederne. Hvor langt kunne man gå, før materialet går i opløsning?

Jeg var studerende på skolen i overgangen fra kunsthåndværk til industriel design. Som tekstilformgiver i 1989 var jeg totalt optaget af at prøve kræfter med industrien frem for at dyrke kunsthåndværket. Som udøvende designer har jeg fået mulighed for at lade materialeeksperimenterne prøve kræfter med funktioner og brugere. Det har været afgørende for mig, at design skal bruges. At lave legeredskaber, som beder om at blive leget med – eller tekstile metervarer, som kan sælges.

En gæstevisit på skolen som værkstedsassistent blev skelsættende. De tekstile materialer blev gradvist skiftet ud med organisation, uddannelse og studerende. Frem for at være direkte aktør i eksperimenter fik jeg mulighed for at skabe rammer og indhold for nye generationer af designere.

Uddannelse er blevet mit materiale. At bygge, konstruere, udvikle og organisere designuddannelse er således blevet mit speciale. Gæstevisitten blev til en længere rejse med Designskolen – formalisering og akkreditering af en designuddannelse med et tredelt vidensgrundlag; forskning, kunstnerisk udvikling og praksis på universitetsniveau.

Jeg har i opbygning af designuddannelsen været optaget af forholdet mellem teori og praksis. Af hvorledes forskning og teoridannelse i uddannelsen ikke stjæler hele opmærksomheden, men øger kvaliteten i det æstetiske og funktionelle design. Af at sikre, at teorier og metoder udvider designerens værktøjskasse, mens der stadig er plads til de grundlæggende kunstneriske værktøjer. At ruste designere med generiske designkompetencer, der kvalificerer dem til at indtage nyt land.

Mit bidrag til vores uddannelse har gennem årene været at omsætte generelle problemstillinger - skolens overordnede visioner og strategier - til uddannelseselementer for derefter at sammensætte elementerne til en uddannelse.

Samtidigt har jeg været optaget af, hvorledes vi får det bedste ud af vores materiale – vores studerende og medarbejdere. Forsøge at finde frem til den enkeltes helt særlige potentiale. Finde guldet i det enkelte menneske og medvirke til, at de skinner til glæde for dem selv og vores fag.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer