Bruger dagligt de redskaber, dygtige undervisere i Kolding lærte os
Jeg har altid vidst, at jeg ville være designer - også før jeg overhovedet vidste, at der var noget, der hed det. Jeg kom ind i første hug i 1985. Det var skønt at være omgivet af andre kreative talenter, og noget af det bedste ved uddannelsen var jo, at vi var en masse unge mennesker samlet i Kolding, stort set allesammen tilflyttere uden noget netværk, så dels var vores arbejdsmoral meget høj, dels blev der knyttet meget vigtige venskaber der. Jeg har været heldig altid at ha’ et job, men må blankt indrømme, at samtlige jobs har jeg fået via mit netværk fra min tid på skolen. Og stadig, den dag i dag, er mine allerbedste venner studie-kammerater fra dengang.
Efter skolen startede jeg hos Levi’s, der dengang havde designafdelinger spredt ud over hele Europa. Min ven Peter Ingwersen, der gik et par årgange over mig, kom i praktik på deres nordiske hovedkontor. I stedet for at gøre skolen færdig blev han, og han sørgede selvfølgelig for at ansætte de største talenter fra hans årgang, da de blev færdige –som så tog fat i et par stykker fra min årgang, da vi blev færdige –og det mønster gentog sig igen og igen, så Levi’s i mange år var præget af en gruppe, en surdej, af designere fra Kolding.
Jeg havde 11 vidunderlige år hos Levi’s, der lærte mig en masse, førte mig vidt omkring og gav mig de vildeste oplevelser! I begyndelsen af århundredet flyttede jeg hjem og blev en del af den københavnske modeverden.
Vi var vel et dusin små brands, der alle var startet stort set samtidigt, var cirka lige store og hver især skarpt profilerede. Alle kendte alle, og jeg husker en kollektiv fornemmelse af, at vi var med til at bygge noget stort op, var med til at sætte København på mode-kortet. Selvfølgelig var vi konkurrenter, men jeg husker det, som om vi først og fremmest var kolleger, der ønskede hinanden det bedste. Vi gik til hinandens shows, festede sammen og sås privat på kryds og tværs. Jeg var både hos Day & By Malene Birger og har nu været mange år hos Mads Nørgaard. Vores første møde var til min eksamen i 1989, hvor han var min censor. Jeg tog afgang i herretøj, og han havde lige åbnet landets smarteste herretøjsbutik! Nu sidder jeg bogstavelig talt oven over butikken, midt på Strøget, og laver hans herretøj, og føler virkelig, at jeg er kommet på rette hylde. Her får jeg plads til det, jeg er bedst til: At lave tøj. Jeg er meget glad for samarbejdet med Mads, han tegner profilen ud af til, er inde over kollektionerne i store træk og er omvendt god til at give mig både albuerum og arbejdsro. En af de store glæder ved at lave herretøj er, at der faktisk er nogle regler. Der er grundprincipper og en grund til, at tøjet ser ud, som det gør. Jeg bruger dagligt de redskaber, som dygtige undervisere som Jette With & Elise Steffensen lærte os.
Der er meget, jeg er stolt af, men et stykke tøj skiller sig ud. Opgaven lød: Hvordan kan vi forny vores klassiske sømandssweater med lynlås, så den bliver markant anderledes og samtidig ikke koster mere at producere? Der introducerede jeg den neon-farvede lynlås.. Jeg har helt sikkert lavet smartere tøj end den, men synes at opgaven er godt løst!
Eftersom Designskolen Kolding flere gange har inviteret mig til at være censor, er cirklen på smukkeste vis sluttet. Jeg er vild med at komme på skolen og bliver heldigvis gang på gang blæst bagover af talent og iderigdom.
Uddannelse
1985-1989: Kunsthåndværkerskolen i Kolding
