Arbejdet handler ikke alene om æstetik og design,men også om værdier og behov
Mit første møde med Designskolen var omkring år 2000, hvor jeg var til åbent hus og blev dybt fascineret af den verden af kreativitet, som skolen emmede af. Det ville jeg bare være en del af. Men vejen til målet var ikke snorlige. Først efter kurser på Krabbesholm Højskole, Skolen for billedkunst, London College of Fashion Foundation Course og optagelsesprøve nr. 2 blev det min tur til at være studerende på Designskolen Kolding. At valget faldt på tekstil skyldtes mest af alt friheden i, at jeg her ikke allerede havde tillært mig færdigheder inden for faget. Her var det meste helt nyt for mig – det gav mig en legende og meget nysgerrig tilgang til faget. Der lå en stor frihed i, at man kunne arbejde med tekstil på så mange forskellige måder.
Under mit studie specialiserede jeg mig hovedsageligt i print og interiør design og arbejdede på overbygningen med projekter omkring helende arkitektur og brugte dekoration i den kontekst. Som studerende var jeg meget optaget af det oversete rum – rum der har en vigtig funktion, men som er uden sanselige indtryk og menneskelige værdier. Jeg var inspireret af de mennesker, der skulle bruge rummet, rummets funktion, og hvordan omgivelserne påvirker brugerne. Udsigt til natur og referencer til natur spiller en stor rolle i helende arkitektur - her hentede jeg inspirationen, og jeg var fascineret af at skabe dybde og foranderlighed i mine designs ved at arbejde med lys og skygge i det tekstile udtryk.
Som studerende var jeg en af de første, der havde sygehuset som mål for mine tekstile eksperimenter, og som brugte flere dage på at observere og interviewe patienter for at forstå deres behov, udfordringerne og den kontekst, jeg skulle lave designs til. Det blev til tre projekter: Tekstil udsmykning af en sengestue, udsmykning til sygehuskapellet og til et venteværelse, hvor det var rummets funktion og brugernes behov, der satte rammerne for udviklingen af mit design.
Arbejdet med helende arkitektur og sygehuset som ”målgruppe” førte efter min afgang i 2009 til et job som innovationskonsulent i Invia, Region Syddanmark, i dag Syddansk Sundhedsinnovation – dengang et temmelig atypisk job for en tekstildesigner. Der var heller ikke andre med min baggrund, da jeg startede i Regionshuset. Arbejdet i Regionen var en veksling mellem projekter, hvor jeg fortsat var udøvende tekstildesigner, bl.a. på børneafdelingen på Kolding Sygehus, til opgaver der handlede om servicedesign og om at facilitere og formidle designmetoder. At valget faldt på at arbejde med den niche - og gør det endnu - er at jeg her har mulighed for at gøre en forskel med design, og at det her ikke alene handler om æstetik og design, men også om dybereliggende værdier og behov. Her handler det om at skabe relationer, at forstå andre faggrupper, identificere deres udfordringer og sammen med dem udvikle løsninger, der giver værdi for dem i deres dagligdag. Det gælder, hvad enten det er udsmykning af en hel børneafdeling, et arbejde med at skabe tryghed for børn, der skal MR scannes, eller at udvikle en prototype på en flyttemappe til ældre borgere og deres pårørende eller projektledelse og udvikling af et beslutningsstøtteværktøj til kræftpatienter.
Alle steder bruger jeg forskellige dele af min designuddannelse, og det gør mit arbejde meget alsidigt. Siden juli 2016 har jeg været ansat som senior designer i LAB for Socialt Design på Designskolen Kolding. Her er design og æstetik i højsædet, men det skal først og fremmest give mening og værdi for de brugere, vi involverer i projekterne. Når det lykkes, ser man for alvor, at man kan gøre en forskel med design og designmetoder.
