Visuelle effekter til film og TV og virtual reality produktion

Ólafur Haraldsson arbejder i øjeblikket med visuelle effekter til film og tv-produktioner og virtual reality produktion inden for forskellige områder. Desuden underviser han og deler ud af sin viden om design og fotografi. En stor del af hans arbejde indebærer rejser til forskellige steder i verden, hvor han fotograferer naturen, så andre kan få glæde af den. Desuden arbejder han i øjeblikket som teknisk direktør på Northern Lights Center, Aurora Reykjavík, hvor turister og andre kan opleve og lære om dette naturfænomen. Han er ofte sat på meget specialiserede projekter, hvor komplicerede problemer skal løses, enten inden for meget kort tid, på et meget vanskeligt tilgængeligt sted eller i barske miljøer.

Ólafur elsker at rejse i forbindelse med sit arbejde, især til ukendte eller eksotiske steder, hvor han kan indfange skønheden i landskabet og dele den med andre, der så har mulighed for at se eller få adgang til disse steder. Undervisning er også en drivkraft for ham. – Man lærer så mange ting af sine studerende; man får så meget igen, og de har en utrolig kreativitet, når de får lov til at strejfe omkring inden for design eller fotografering på egen hånd, siger han.

Grunden til at han valgte design og Designskolen Kolding er den kreative frihed, man får og lærer at bruge, når man bliver designer. – Der er så mange forskellige områder, man kan gå ind i med denne uddannelse. Der vil altid være behov for designere; designere står bag alt, hvad vi bruger i vores dagligdag, og der er altid masser af muligheder for forbedringer i næsten alt. Jeg føler, at det er helt fantastisk at kunne designe og arbejde med noget, som folk bruger og oplever hver dag og gøre det bedre.

Designskolen Kolding var et oplagt valg og bør være det for enhver kommende designer. Det er en internationalt anerkendt skole med fremragende lærere og gæsteundervisere. Skolen har gode forbindelser til virksomheder, der arbejder inden for området, og det er uhyre vigtigt for fremtidens designere, siger Ólafur Haraldsson

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer