LAB for Bæredygtighed

Laboratoriet for Bæredygtighed

Designskolen Koldings unikke kompetencer inden for uddannelse, udvikling og forskning i design kommer ikke blot de studerende, men også det omkringliggende samfund til gode.

Det er et stærkt ønske for Designskolen Kolding, at erhvervslivet, de offentlige systemer og andre oplever det kreative og innovative potentiale, som et samarbejde mellem en designer og en virksomhed rummer.

Tre laboratorier - én udviklingsafdeling

Skolen har derfor skabt en tradition for at samarbejde med lokale, regionale, nationale og internationale virksomheder, institutioner og organisationer. Tre laboratorier i én udviklingsafdeling samler skolens samarbejder. Her arbejder et team af professionelle designere med, hvordan design og designmetoder kan gøre en forskel i verden.

Bæredygtighed som vækstdriver

I samarbejde med små og mellemstore danske virksomheder undersøger, viser og arbejder vi med, hvordan bæredygtighed kan være en driver af vækst og forandring. Laboratoriets designere ser på, hvordan materialer, produkter, services og systemer kan sammensættes, så de giver mening i forhold til den ”tredobbelte bundlinje”; balancen mellem økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed.

Bæredygtige forstyrrelser og cirkulær økonomi som forretningsmodel er nogle af de begreber, vi arbejder med.

Vil din virksomhed være med? Så kontakt LAB-leder Lykke Block Kjær E: lk@dskd.dk M: 91333014.

Cirkulær økonomi og forretning

Fokus på praksis

Designskolen Kolding hviler på et trebenet vidensgrundlag: Forskning, kunstnerisk udvikling og praksis. Skolen arbejder ud fra princippet om, at “doing is thinking”; gennem konkrete samarbejder og kunstneriske udviklingsopgaver genererer Laboratorierne viden og eksempler på, hvordan design bidrager til udvikling og implementering af meningsfulde produkter, services og systemer.

Kontakt